Ydmyget Khloé går til angreb efter utroskab: Hvorfor lyver du?

Realitystjernen er langt fra imponeret over Jordyn Woods og Tristan Thompson.

Jordyn Woods har været på folks læber mere end nogensinde før i den seneste tid, efter hun var årsagen til, at Khloé Kardashian én gang for alle droppede Tristan Thomson.

TMZ kunne i forrige uge afsløre, at Tristan igen var blevet taget i utroskab – denne gang med Jordyn Woods, som han kom lidt for tæt på til en privat fest. Jordyn, der længe har været tæt på Kardashian-familien og blandt andet boede med sin bedste veninde, Kylie Jenner, helt op til utroskaben, har ifølge amerikanske medier siden tigget om tilgivelse og givet alkohol skylden for fejltagelsen.

LÆS OGSÅ: Mundkurv efter utroskab: Kardashian-afsløringer kan koste Jordyn Woods dyrt

Fredag brød Jordyn Woods så selv tavsheden og kom med sin forklaring på alt det, der skete. Det gjorde hun i Jada Pinkett Smith Facebook-talkshow ‘Red Table Talk’. Og her havde hun en lidt anden forklaring end de mange medier, der har beskrevet sagen.

- Jeg var fuld. Jeg var ikke bare beruset, men fuld. Men det var ikke sådan, at jeg ikke kan huske noget. Jeg ved, hvor jeg var. Men da jeg var på vej ud (af Tristans hus, red.), så kyssede han mig. Det var uden passion og ikke noget vildt. Han kyssede mig bare. Det var et kys på læberne, men det var ikke en tungekys. Det var intet, sagde hun og fortsatte:

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var sådan: "Det skete bare ikke", og jeg var i forvejen på vej ud, så jeg forlod festen umiddelbart efter. Jeg sad i bilen og tænkte, at det bare ikke skete. Jeg var i chok.

LÆS OGSÅ: ‘Keeping Up With the Kardashians’-stjerne svinet til: Jeg har grædt endeløst i dagevis

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen er stor fan af 'Keeping Up With the Kardashians'-familien.

LÆS OGSÅ: CHOK: Kim og Kanye dropper rugemor

Løj for Khloé

Jordyn afviste også, at hun skulle have siddet tæt på Tristan og kysset og krammet ham hele aften, og hun afviste også, at hun skulle have givet ham en lapdance. Hun indrømmede dog, at hun næste morgen, inden hele utroskabsskandalen blev afsløret i medierne, løj over for Kardashian-søstrene.

- Jeg tog hjem. Jeg talte med Kylie og Khloé om morgenen, og jeg fortalte dem, at jeg var der. Khloé spurgte mig, hvad der skete, og om alt var gået fint, og jeg forsøgte bare at glemme den del af historien. Så jeg sagde, at der ikke var sket noget.

- Jeg sagde, at Tristan var afslappet, og alt var okay. Der havde været kvinder, men han havde ikke været tæt på dem. Jeg var ærlig omkring, at jeg var der, men jeg var ikke ærlig omkring, hvad der var sket.

LÆS OGSÅ: STORT CHOK: Nu lukker Kardashian-familien ned

Khloé: Hvorfor lyver du?

Khloé Kardashian var en af de folk, der sad og så Jordyn Woods' forklaring af episoden. Men hun var langt fra imponeret over det, hun så. På Twitter slog hun i weekenden fast, at det ikke kun var om morgenen, Jordyn havde løjet. Også store dele af interviewet var ifølge Kardashian-søsteren løgn.

- Hvorfor lyver du, Jordyn Woods? Hvis du vil forsøge at redde dig selv ved at tale offentligt i stedet for først at kontakte mig privat for at undskylde, så vær i det mindste ærlig omkring historien. I øvrigt, så er du årsagen til, at min familie er gået i stykker, skrev hun.

Hurtigt var folk til tasterne for at spørge, hvorfor hun mente, at Jordyn var årsagen til bruddet, og hvorfor hun ikke gik efter Tristan.

- Det er lige så meget Tristans skyld, men Tristan er mit barns far. Uanset hvad han gør mod mig, så vil jeg ikke gøre det mod vores datter. Jeg har talt privat med ham om denne sag. Hvis Tristan gik offentligt med løgne omkring, hvad der skete, så ville jeg også tage den offentligt med ham.

LÆS OGSÅ: Rob Kardashian og Blac Chyna slutter fred efter nyt drama

En forfærdelige uge

Dagen efter var Khloé Kardashian faldet lidt ned, og hun gik igen på Twitter for at dele ud af sine følelser.

- Det har været en forfærdelig uge, og jeg ved, at alle er trætte af at høre om det (det samme er jeg). Det er en følelsesmæssig rutsjebane, og jeg har sagt ting, som jeg ikke burde. Ærligt talt, at Tristan var mig utro og ydmygede mig var ikke et lige så stort chok som første gang, skrev hun og fortsatte:

- Det har været hårdere og gjort mere ondt, at jeg blev såret af en, der var så tæt på mig. En jeg elsker og behandler som en lillesøster. Men Jordyn skal ikke have skylden for, at min familie er gået i stykker. Det er Tristans fejl, skriver Khloé.

Hun slår fast, at hun nu vil komme videre og se fremad. Og det bliver altså noget, hun skal gøre som single.

LÆS OGSÅ: WOW! Kim Kardashian sagsøgt for en formue