Yazmin fik psykologhjælp: Jeg har kæmpet meget med det

Hjemme i Danmark havde Yazmin svært ved at komme helt over den voldsomme oplevelse på solo, som endte med at sætte punktum for tiden på 'Paradise'.

Efter en nervepirrende afstemning kunne man i dagens afsnit 'Paradise' se, at Yazmin måtte pakke sine ting og forlade hotellet. Det gjorde hun med en kæmpe følelse af ærgrelse, for det var lige foran målstregen.

Artiklen fortsættes under videoen med Yazmin, der fortæller om sin dækhistorie for 'Paradise'...

 

LÆS OGSÅ: Afsløring: Derfor kan ‘Nybygger’-husene ikke sælges

Efterfølgende har hun ikke haft det let med den måde, det hele gik til på. Hun har været bange for, at Camilla ville tro, det var med vilje, at hun havde taget hende med ned på solo. Og så var det svært at leve med det store svigt, som David havde udsat hende for.

Men mest af alt har det været svært, at hun ikke kunne styre sit temperament.

- Jeg ville ønske, jeg havde reageret anderledes. Jeg er ikke super stolt af, at jeg har det vilde temperament, men jeg kan ikke rigtig lave om på det. Men jeg kunne godt tænke mig, at jeg havde taget det mere cool, siger Yazmin.

Det har været hårdt at skulle se det hele udefra, for hun er ikke vant til at skulle genopleve et raserianfald igen, efter hun har haft det.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vinder blev opdaget ved et tilfælde

David afviser at tale ud

Hjemme i Danmark var det hele heller ikke bare glemt.

- Jeg har kæmpet meget med det, der skete nede på solo. Det har jeg virkelig døjet med, efter jeg er kommet hjem. Jeg har af mange årsager ikke rigtig haft mulighed for at snakke ud med David, efter vi er kommet hjem, siger Yazmin.

'Paradise'-deltageren har gået meget med svigtet alene og har haft svært ved at komme videre.

LÆS OGSÅ: Line Maria og Nicklaes afslører familieforøgelse

- Jeg fik også nogle psykologsamtaler ved Mastiff, fordi jeg netop havde det rigtig svært, da jeg kom hjem. Jeg forstod ikke, hvordan man kunne blive svigtet af en person, man stolede så meget på. Men det er jo et spil. Det er svært at sætte sig ind i, for det er så intenst derinde, siger hun og tilføjer:

- Men nu er det kommet ud. Folk har set det, folk har reageret på det.

David og Yazmin har stadig ikke talt ud, da deres aftaler ikke er blevet til noget. Yazmin forklarer, at det kan tælles på én hånd, hvor mange gange de har set hinanden efter Mexico, og at hun oplever, at David aflyser, når de har en aftale.

- Jeg har acceptereret, at David ikke vil tale om det. Det er fint nok. Jeg har forsøgt at række ud, siger Yazmin, der dog har skrevet lidt frem og tilbage med David.

LÆS OGSÅ: Forsidefrue tvunget til at lukke sin forretning