'X Factor': Pernille røg lige før finalen

Lige ved og næsten. Semifinalen blev sidste omgang for Pernille.

Semifinalen i dette års ‘X Factor’ er netop slut og de tre finalister er fundet til finalen. Men for Pernille blev det ikke til en finaleplads, da hun ikke fik nok seerstemmer.

Semifinalisterne skulle her til aften optræde med en sang fra deres fødselsår og en sang, som de selv mente kunne sikre dem en plads i finalen. Men det mislykkedes altså for Pernille.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor-Lucy: Finalen er ikke en selvfølge

Jeg er meget glad og stolt

I semifinalen havde dommerne ikke noget at skulle have sagt, og derfor var det rene seerstemmer, der sendte Pernille ud. Men det er ikke en trist og bitter Pernille, der røg i svinget.

- Det er selvfølgelig ærgerligt at ryge ud, men jeg er faktisk rigtig glad, for jeg gjorde det godt i aften, og jeg er meget stolt over min præstation, siger Pernille til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg vil hellere ryge ud med noget musik, jeg synes er fedt, og Remee har bakket mig op med mine sangvalg. Jeg er meget taknemmelig for det store eventyr, jeg har fået i 'X Factor', siger Pernille, der har dannet et band med Steffen Gilmartin.

- Jeg glæder mig så meget til at skulle se Steffen og øve med vores band, det ser jeg virkelig frem til, slutter Pernille af.

Dermed står finalen næste fredag mellem Lucy, Henriette og 'Anthony Jasmin'.

LÆS OGSÅ:‘X Factor’-Pernille: Jeg savner Steffen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.