'X Factor'-stjerne venter barn nummer to

Lucy Mardou er i forvejen mor til en datter, og snart er der endnu et barn på vej.

X Factor
Af Mikkeline Andersen - 12. februar 2015 kl. 19:20

Norske Lucy Mardou slog sidste år sit navn fast, da hun imponerede dommere og seere og sang til en andenplads i ‘X Factor’. Siden har hun udgivet EP’en ‘Walk of Piece’, og snart er der endnu en EP på vej. Men først skal familien på tre gøres til fire.
– Det er en ren aprilsnar, siger ‘X Factor’-sangerinden til Se og Hør.
Men den er god nok, det er ingen løgn. Lucy har bare termin den 1. april, hvor man traditionen tro har svært at stole på selv sine nærmeste venner.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Lucy: Finalen er ikke en selvfølge
Graviditeten går godt
Sammen med kæresten Hector, som kommer fra Island, har hun i forvejen datteren Austa på to år. Om Austa skal være storesøster til en lillebror eller en lillesøster, ved parret ikke endnu. Og det vil de heller ikke vide, før de har deres kommende barn i hænderne.
– Jeg forstår ikke, hvorfor man skal have alting at vide. Jeg vil have kønnet som en overraskelse. Så længe det er et sundt og rask barn, er vi glade, lyder det fra Lucy.
Selvom de ikke ved, hvilket køn det bliver, så har de alligevel snakket om forskellige navne. Men endnu er intet, naturligvis, besluttet. I stedet nyder Lucy, at der er mere ro på hendes tilværelse sammenlignet med dengang, hun ventede Austa.
– Det var svært, fordi jeg lige var kommet til landet og skulle lære en ny kultur at kende og finde et sted at bo samtidig med, at jeg var gravid. Den her gang er det noget nemmere. Nu har vi et hjem.
Planen er, at Lucy skal i studiet at indspille sin kommende EP til maj, hvor hun er på barsel.
LÆS OGSÅ: Så tæt var ‘X Factor’-finalen
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.