‘X Factor’-stjerne deler hemmelig video

Sangstjernen havde ikke forestillet sig, at videoen på noget tidspunkt skulle vises, og derfor har hun ikke tænkt så meget over, hvordan hun fremstår i den.

I slutningen af foråret blev 21-årige Alma Agger udråbt til vinder af 'X Factor' 2020 efter en finale mod Mathilde Caffey og Emil Wismann.

Vejen dertil var lang, og før hun overhovedet fik lov til at stå på krydset foran de tre dommere, som på det tidspunkt var Lars Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman, måtte hun indsende en video som en slags preaudition.

LÆS OGSÅ: Jubler: Vi skal have tvillinger!

Videoen har Alma til nu ikke vist til andre, og hun havde ikke forestillet sig, at det var en video, som skulle offentliggøres på noget tidspunkt. Men i dag valgte den unge sangstjerne alligevel at dele den på Instagram, efter hun oplevede en stor del af sin følgerskare være interesseret i at se den.

LÆS OGSÅ: Blomsterberg og døtrene: Mors juleglæde smitter

- Jeg brugte lang tid på den og ville gerne have, at den blev perfekt. Perfekt blev den ikke, men synes selv at det er blevet god. Jeg have ikke regnet med, at andre end produktionen på 'X Factor' skulle se den. Tænkte derfor ikke på armbevægelser, ansigtsudtryk, tøj og så videre. Tror heller ikke, at jeg har fået redt mit hår. Armbevægelserne og ansigtsudtrykkene går også lidt amok i den her, men det er et udtryk for indlevelse. Jeg ville bare have, at min stemme lød godt, og så var det andet lige meget. Håber, i kan lide den, skriver Alma, der i videoen synger 'Lay Me Down' af Sam Smith.

LÆS OGSÅ: Forholdet er slut

Hun vandt 'X Factor' med 36,8 procent af stemmerne i kategorien 15-22 år.

Om ganske få dage går det igen løs med 'X Factor', for sæson nummer 14 har premiere den 1. januar, når TV 2 for tredje gang viser programmet.

LÆS OGSÅ: Forholdet er slut

Her er der skiftet lidt ud i dommerpanelet, da Oh Land og Thomas Blachman har fået nyt selskab af Martin Jensen. Han er kendt som DJ og musikproducer og overtager altså pladsen fra Ankerstjerne, der har været dommer i de to foregående sæsoner.