'X Factor'-Rasmus efter finalen: Jeg er glad for, at det er slut

Selvom 'X Factor' har været en stor oplevelse for Rasmus, er han dog også glad for, at det i aftes nåede vejs ende.

Selvom Jamie har været i omsang to fredage i løbet af 'X Factor', og Rasmus ikke har været det en eneste gang, var det alligevel Rasmus, der i første omgang blev valgt fra, da seerne i aftes skulle stemme på deres favorit til 'X Factor'-finalen.

Det blev dermed til en tredjeplads til Rasmus, og selvom han ser tilbage på oplevelsen som en fantastisk tid, er han dog også glad for, at programmet nu er slut.

HOT NEWS: DR-redaktør løfter sløret for ‘X Factor’-afløser

- Så snart jeg fik at vide, at jeg ikke var videre, tænkte jeg bare: "Pis!" Så kom hovedet videre til næste proces, og jeg kom til at tude, uden at jeg kunne styre det, fordi jeg så gerne ville det. Men så kom realiteten tilbage, og så er jeg jo bare rigtig glad for, at jeg er kommet så langt og har fået en tredjeplads. For mig har jeg vundet en tredjeplads. Jeg kan altid kigge tilbage og sige, at jeg kom i finalen i 'X Factor' 2018. Og så er det endda det sidste show, hvor niveauet har været tårnhøjt helt fra starten af. Og det er jo det, der gør det blæret. Men ja, selvfølgelig er det da ærgerligt, at jeg røg ud, og jeg ville da gerne have vundet, det ville vi jo allesammen gerne, forklarer Rasmus til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde efter ‘X Factor’-finale: Nu står den 100 procent på barsel

- Jeg står nu med en lidt blandet følelse i kroppen, for på den ene side har 'X Factor' gjort mig så glad fra start til slut, men omvendt er jeg faktisk også glad for, at det er slut nu. For det er et kæmpe pres, man går igennem. Jeg er så stolt over, at jeg har gået hele vejen, som jeg ser det, da jeg nåede helt til finalen. Men det der med hele tiden at vågne om morgenen og tænke, at man skal kunne en helt masse, så man kan leve op til en masse forventninger, det er også ret hårdt faktisk. Så på den måde er det lidt rart, at det nu er slut. Men jeg er bare virkelig glad lige nu, fortsætter han.

Selvom Rasmus ærgrer sig over, at han ikke vandt, er der dog ingen tvivl om, at han kan unde Place on Earth sejren, da han synes, at de er virkelig dygtige, og det er derfor hundrede procent fortjent, at de løb med titlen.

LÆS OGSÅ: Her er årets ‘X Factor’-vinder

LÆS OGSÅ: Hemmelighedsfuld ‘X Factor’-dommer afslører kontakt med TV 2

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Jamie inden finalen: Jeg vinder ikke

LÆS OGSÅ: Rasmus: ‘X Factor’ er det vildeste nogensinde