’X-Factor’-Mathias viser kæresten frem

Mathias Chrøis er en rigtig charmetrold, men det lader til, at mange pigehjerter vil blive knust, for han har nemlig en kæreste.

'X Factor' er kun lige skudt i gang, men den 17-årige Mathias Chrøis har allerede vundet mange pigehjerte med sit flotte ydre og sit charmerende smil. Og det vil nok knuse et par pigehjerter at vide, at Mathias ikke er single.

-Min kæreste hedder Cecilie og er 16 år, og vi har været sammen i snart otte måneder, fortæller Mathias til Realityportalen.dk og uddyber:

-Vi har gået i klasse sammen siden 8. klasse, og var faktisk bedste venner, inden vi blev kærester.

LÆS OGSÅ: Dolkens bedste valentines-råd

Mathias og Cecilie har været kærester i 8 måneder. (Foto: Privat)
Mathias og Cecilie har været kærester i 8 måneder. (Foto: Privat)

Mathias fortæller, at han faldt for Cecilies øjne og personlighed. Og især hendes nærvær er en egenskab, han sætter pris på.

-Jeg kigger ikke så meget på bryster og røv, som mange drenge gør. For mig er det personligheden, som er vigtigst. Hvis man kan være en rigtig god ven, så har man også kærestepotentiale hos mig, siger han.

Hans deltagelse i ’X-factor’ overlader dog ikke meget tid til kærligheden, hvilket de begge skal vænne sig til.

-Der er ikke så meget tid til familie og kæreste, når man er med i ’X-factor’. Cecilie tager det dog fint, og er okay med det hele, så er det er jeg rigtig glad for.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang dater kendt komiker

'Jeg er en romantiker'

Mathias er bestemt en charmerende ung mand, og så er han, ifølge sig selv, en vaskeægte romantiker.

-Vi har ikke fejret Valentines Dag på grund af, at jeg skulle optræde, men det er hun okay med. Hun ved, at hun er min ’one and only’, og jeg kan godt håndtere den nye opmærksomhed fra andre piger, siger Mathias og fortæller, at han godt kan lide at være romantisk og overraske sin kæreste.

-En gang inviterede jeg hende i Dyrehaven, hvor vi blev kørt rundt i hestevogn, og så havde jeg lavet en lækker frokost til os. Og så gav jeg hende en guldring, da det var vores månedsdag, siger en glad Mathias.

Mathias går derfor og overvejer, hvordan han kan kombinere ’X-factor’ og en romantisk overraskelse til Cecilie.

-Det kan være, at jeg synger en kærlighedssang til hende, nu må vi se, afslutter han.

LÆS OGSÅ: 'X-Factor': Første finalister er røget ud

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser