Lina Rafn: Det var ikke svært at sende Mathias hjem

Selv om Lina Rafn skulle vælge mellem to af sine egne solister, var det i sidste ende ikke et svært valg.

Fredag aften måtte Lina sende Mathias ud af 'X Factor'. Og selv om man skulle tro, at det ville være svært at vælge en af sine egne, så var Lina helt okay med at sende Mathias hjem.

- Selv om det er en smule hæsligt at skulle sende sin egen deltager hjem, så har jeg det ikke dårligt med, at jeg sendte Mathias ud af 'X Factor', siger Lina Rafn til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-drama: Lina måtte smide sin egen solist ud

Presset blev for stort

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Lina fortæller, at hun i løbet af ugen op til andet liveshow godt har kunne mærke på Mathias Chrøis, at presset var blevet for hårdt for ham.

- Jeg har hørt ham synge en trillion gange bedre, end han har gjort i de to liveshows. Det er ikke Mathias' stil at stå på 'X Factor'-scenen, siger hun.

Men selv om 'X Factor'-rejsen sluttede for Mathias fredag aften, så er Lina ikke færdig med sin unge solist.

- Jeg er ikke færdig med Mathias, og vi har talt om, at jeg skal hjælpe ham fremover, når 'X Factor' er slut, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Pernille: Derfor vækker min sang triste minder

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.