'X Factor'-Jamie: Place on Earth fortjente at vinde

Jamie er på ingen måde skuffet over sin andenplads, da han synes, Place on Earth fortjente sejren.

Der er ingen tvivl om, at det kom som lidt af en overraskelse for Jamie Talbot, at han i sidste uge røg videre til 'X Factor'-finalen 2018. Efter to uger i omsang havde han regnet med, at han ville ryge ud i semifinalen, så han var derfor meget glad, da det viste sig, at han var videre.

Til 'X Factor'-pressemøde i onsdags slog Jamie dog fast, at han ikke regnede med at vinde, da han var sikker på, at Rasmus og Place on Earth ville få flere seerstemmer. Det var derfor en noget overrasket Jamie, der blev sendt videre til sidste runde, da seerne i stedet valgte at sende Rasmus ud af sangkonkurrencen. Jamie er derfor på ingen måde skuffet over, at han endte med en andenplads.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Rasmus efter finalen: Jeg er glad for, at det er slut

- Jeg blev slet ikke skuffet over ikke at vinde. Jeg er bare glad på Place on Earths vegne, og jeg har det helt perfekt. Jeg er ikke ærgerlig eller noget, da jeg godt kan unde Place on Earth en sejr. Jeg synes, Blachmann har gjort et fantastisk stykke arbejde med dem, og de fortjener bestemt at vinde - ligeså meget som Rasmus, mig selv og Sigmund for den sags skyld, fortæller en glad Jamie kort efter finalen i aftes.

LÆS OGSÅ: Her er årets ‘X Factor’-vinder

- Det føles fantastisk at få en andenplads, og jeg er så glad, privilegeret og beæret over, at der er så mange, der har stemt på mig som nummer to. Uden Remee og hans team havde jeg heller ikke stået her idag, så de skal virkelig også have en stor tak. Jeg blev super overrasket over, at jeg kom videre til slutrunden, også fordi jeg ikke har haft den mest sprøde stemme idag, så jeg prøvede bare at give den, så meget jeg havde. Og så gik det jo godt, fortsætter han glad.

HOT NEWS: DR-redaktør løfter sløret for ‘X Factor’-afløser

- Nu skal jeg lige finde ud af, om Sony vil have fat i mig, men ellers så er jeg jo nærmest freelance-musiker nu, så jeg skal jo ud at finde nogle nye legekammerater og derudover bare have det fedt, lave noget musik og skabe noget, afsluttede han.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde efter ‘X Factor’-finale: Nu står den 100 procent på barsel

LÆS OGSÅ: JUBIII: ‘Familien fra Bryggen’ vender tilbage NU

LÆS OGSÅ: Hemmelighedsfuld ‘X Factor’-dommer afslører kontakt med TV 2