'X Factor': Første finalister er røget ud

Én enkelt optræden blev det til for Blachmans gruppe, der røg i farezonen og fik flest dommere imod sig.

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 14. februar 2014 kl. 21:48

Fredag aften stod de ni finalister for første gang på den store livscene til dette års ‘X Factor’, men for Lickety-split blev det desværre også den sidste gang.
Sammen med Pernille Nordtorp fik ‘Lickety-split’ færrest seerstemmer og røg derfor i farezonen, hvor de igen skulle optræde med deres nummer og kæmpe for overlevelse til næste liveshow.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’: De er underdogs til i aften
Dommerne havde sidste ord
Herefter skulle de tre dommere blive enige om, hvem der skulle ryge ud. Og med to dommerstemmer fra Lina Rafn og Remee i mod sig, blev det altså ‘Lickety-split’, der måtte forlade showet.
– Vi er rigtig kede af det, og vi undrer os meget over, at vi røg ud, siger en tydelig rørt Patrick fra ‘Lickety-split’ til Realityportalen.dk.
Hans medsangerinde var også tydeligt ked af det og skuffet over at være røget ud.
– Vi er klar over, at det er en konkurrence, men vi gav alt, hvad vi havde. Så det er ikke sjovt at være røget ud, siger 19-årige Lina.
Hvad de to nu skal gøre musikalsk fremover, ved de ikke endnu.
Dermed har Blachman nu kun to grupper tilbage nemlig ‘ManBand’ og ‘Anthony Jasmin’
‘ManBand’ var i forvejen dømt af bookmakerne til at være de første, der skulle ryge ud. Men det viste sig altså ikke at holde stik.
LÆS OGSÅ: Se de ni udvalgte ‘X Factor’-finalister her
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.