'X Factor'-finalen bliver en stor fest- men hvem skal vinde?

Efter en hård boot camp og en række nervepirrende live shows er det endelig blevet tid til den store finale i årets 'X Factor'.

Endelig er tiden inde til den store finale i 'X Factor 2013'. De tre finalister er Chresten, Karoline og boybandet Wasteland. Alle finalister er klar til at fyre den af i Jyske Bank Boxen i Herning i aften.

Drengene er klar til at give den gas i årets finale (Foto: dr.dk)
Drengene er klar til at give den gas i årets finale (Foto: dr.dk)

Selve programmet er indtil videre hemmeligt, men DR kan dog afsløre nogle af de sange, som solisterne og gruppen har valgt at fremføre til den store finale.

Anne Linnets drenge, Anton, Anders, Frederik og Marius, der udgør gruppen Wasteland skal synge Shaka Loveless' hit 'Ikke mere tid'.

- Der er mange sætninger, der går ind over hinanden, så den passer virkelig godt til et boyband, siger Shaka Loveless til dr.dk.

'X Factor' har været en kæmpe oplevelse for Chresten, der er klar til at fyre den af i Jyske Bank Boxen (Foto: dr.dk)
'X Factor' har været en kæmpe oplevelse for Chresten, der er klar til at fyre den af i Jyske Bank Boxen (Foto: dr.dk)

Chresten og hans mentor, Ida Corr, har valgt Nirvana's 20 år gamle klassiker 'Where Did You Sleep Last Night'. Og endeligt skal Thomas Blachmans unge solist, Karoline, synge sangen 'Glass' fra den danske sangerinde Mø.

LÆS OGSÅ: 'X Factor' tager endnu en sæson

 

Den unge solist, Karoline, glæder sig til den store finale i 'X Factor' (Foto: dr.dk)
Den unge solist, Karoline, glæder sig til den store finale i 'X Factor' (Foto: dr.dk)

 

Internationalt stjernestøv

Vanen tro kommer der en række kendte kunstnere og optræder ved den store finale i Jyske Bank Boxen. Årets internationale kunstner er populære Marina And The Diamonds, og det glæder DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.

- Det er fantastisk, at Marina And The Diamonds har sagt ja til at spille til vores 'X Factor'-finale. At få store navne til at lægge vejen forbi Danmark for at optræde med et par numre er generelt meget svært. Og det er derfor så meget desto større for DR, at det er lykkedes at få Marina And The Diamonds til landet og kaste stjernestøv udover vores 'X Factor'-finale, som uden sammenligning bliver den flottest besatte i programmets seksårige historie herhjemme.

Udover Marina And The Diamonds vil de danske stjernenavne Burhan G, Mads Langer, Nabiha, Rasmus Walter, Marie Key og Panamah sætte gang i festlighederne ved den store 'X Factor'-finale anno 2013.

DELTAG I AFSTEMNINGEN HERUNDER:

Se 'X Factor'-finalen i aften klokken 20:00 på DR1.

LÆS OGSÅ: Gustav og 8Ball tager på landsturné

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.