'X Factor'-dommer afslører: Jeg bliver dybt ked af det

Gennem en helt særlig sang satte Tina ekstra fokus på, hvor sårende ord kan være - det rørte Kwamie Liv dybt.

Bagsiden af at være et kendt ansigt kom i den grad til udtryk i sidste års 'X Factor'. Både dommere, deltagere og vært var dybt påvirket af alle de hadbeskeder, de modtog fra folk, de ikke kendte. Selvom det gang på gang er blevet italesat, tyder det på, at det ikke er blevet bedre. I denne uge er det specielt gået ud over Kwamie Livs sidste deltager, færøske Tina.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: 'X Factor'-Maria har haft det svært hele ugen

- De beskeder, hun har modtaget i den her uge, har været fuldstændig hjerteskærende og hører ingen steder hjemme. Hun er 18 år, gør sit bedste og giver sit alt. At skulle stå på mål for ting, som er så grove, er forkert, fortæller Kwamie, som blev tydeligt rørt, da Tina sang sin egen sang 'Ord'.

LÆS OGSÅ: CHOK: Populær sangerinde ude af 'X Factor'

Sangen skrev Tina, da hun var 16 år gammel og følte sig alene, og den handler netop om, hvor sårende ord kan være.

- Det er også derfor, jeg bliver rørt, for det kræver, at Tina går på scenen og siger det, her gør hun det igennem musikken, og det er så uendeligt smukt, siger Kwamie, som også selv kender til, hvor sårende det er at modtage hadbeskeder.

LÆS OGSÅ: Martin Jensen langer ud efter Kwamie Liv

Vender det til en styrke

Sidste år tog Thomas Blachman en for holdet, da han sendte sin egen gruppe hjem. Det valgte han dels, for at den daværende dommer Oh Land ikke skulle tage beslutningen, fordi det tidligere havde medført en lang række hadbeskeder til hende. Og dels, fordi han stod med en gruppe, som faktisk var lettede over at deres 'X Factor'-eventyr skulle slutte, pga. alt den had de havde oplevet. I år skal vi ikke frygte, at det kommer til at påvirke showets gang på samme måde.

LÆS OGSÅ: HØR DEN NU: ‘X Factor’-Lasse udgiver sin første single

- Vi har valgt at vende det til en styrke. I stedet for at grave os væk, så er vi stået frem og har fortalt, hvad det betyder for os, siger Kwamie Liv, og fortsætter:

- Når Tina synger sin sang om, hvor vigtige ord er, så tror jeg, vi alle sammen kan relatere til det.

LÆS OGSÅ: Afsløring! Her er værten på ny sæson ‘Landmand søger kærlighed’

Selvom Kwamie formår at vende det til noget positivt, laver det ikke om på, at det har en dyb påvirkning på hende.

- Det viser, at folk virkelig går op i, hvad vi står og laver, at det har betydning for folk, men det rammer mig. Jeg bliver dybt ked af det, siger Kwamie, som kun har Tina tilbage i konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Risgaard i kæmpe nederlag til Buch