Sigmund (Foto: Anthon Unger)
Sigmund (Foto: Anthon Unger)

'X Factor'-deltager: Jeg ELSKER Fie Laursen

Én af årets 'X Factor'-deltagere har set op til Fie Laursen i mange år.

Hvis man følger Fie Laursen på Instagram, så er man slet ikke i tvivl om, hvem hendes absolutte 'X Factor'-favorit er: Det er nemlig Sannes deltager Sigmund. Hun roser i sin Insta-story Sigmund til skyerne, og kærligheden er fuldstændig gengældt.

- Hun synes jeg skal vinde, og det synes jeg bare er CRAZY, for jeg ELSKER Fie Laursen. Hun er en f***ing god entertainer og hun er den sjoveste YouTuber. Jeg kan relatere til hende, fordi jeg er lidt - lidt, ikke helt -  ligesom hende. Jeg har set op til hende i mange år. She's an icon, sagde Sigmund til Realityportalen umiddelbart efter andet 'X Factor'-liveshow.

LÆS OGSÅ: Oliver efter ‘X Factor’-exit: Jeg er lettet

Det er én ting, at man kan kommunikere på de sociale medier. Stod det til Sigmund, så kommunikerede Fie og ham også gerne i det virkelige liv.

- Jeg skrev tak til hende med det samme. Jeg vil SÅ gerne møde Fie og lave en video sammen med hende. Hun er så sjov, og hun vil være en GOALS-veninde. Hun er sådan en, jeg bare ville kunne have det SÅ sjovt med, siger han.

LÆS OGSÅ: Sanne om første ‘X Factor’-liveshow: Det gjorde ondt i mig

Sigmund har fulgt Fie på samtlige sociale medier, og der er en helt særlig grund til, at han er så vild med hende.

- Jeg har fulgt hende på Instagram, hendes blog og YouTube. Hun er den sjoveste. Hun synger fantastisk. Fie tager ikke sig selv så seriøst, og det gør jeg heller ikke. Det er en gave i entertainment-business, at man kan tage sig selv med et gran salt og skide lidt på det hele og bare være lidt skør, siger han.

Det bliver spændende, om der i fremtiden dukker en 'Sigmund ft. Fie Laursen'-video op på YouTube. Rigtig meget peger i retning af, at det slet ikke er utænkeligt.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Sådan klarer Joakim det som ‘X Factor’-vært

LÆS OGSÅ: ÅRH: Så sød er Sofie Lindes datter