'X Factor'-deltager efter hård kritik: Det har jeg lært

Først elskede seerne hende, så kaldte de hende arrogant og kedelig, men nu har hun vundet deres hjerter tilbage. Tina Mellemgaard har haft en lærerig rejse i 'X Factor'.

Man skal være varsom med sine ord. Det er noget, som Tina Mellemgaard er blevet bekræftet i under sin deltagelse i 'X Factor'.

I år er hun nemlig en af de deltagere, som er blevet genstand for kritik på sociale medier.

LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-deltager afslører ægteskab

Hun er blevet kaldt 'kedelig' og hendes attitude er blevet kritiseret af flere seere, som kalder hende 'arrogant'.

-  Nogle har også skrevet, at jeg ikke fortjente at være med i programmet, fortæller Tina selv.

LÆS OGSÅ: Lykkelig Line Maria: Flytter væk

Selvom ordene har ramt den unge 'X Factor'-deltager, som under programmet har kæmpet med usikkerhed, prøver hun at tage afstand til kritikken.

- Jeg synes ikke selv, at jeg er arrogant.  Jeg nok lidt en drømmer. Jeg bliver hurtigt distraheret, mister fokus og mit blik flakker, da jeg nogle gange er i en anden verden. Jeg er ærgerlig over, hvis folk har fået et andet indtryk, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor vil ikke skilles trods ny kæreste

Tina har dog oplevet en positiv udvikling i folks respons, i takt med at hun har åbnet mere op.

- Efter at jeg har sunget mine egene sange 'Ord' og 'Åben' i programmet, er det som om, at folks holdning har ændret sig. Jeg har vist mere af mig selv i de sidste to programmer, og det har givet pote, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg har lært, at det ikke er så farligt at åbne op, og at seerne godt kan lide, når de kommer ind bag facaden, forklarer Tina.

Se om Tina får titlen som dette års 'X Factor'-vinder på fredag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.