'X factor'-Amalie er transkønnet: Jeg har kæmpet for mig selv

Amalie fra 'X Factor’ gennemgik nogle hårde år i sin opvækst, hvor hun følte sig fanget i den forkerte krop.

Til årets anden audition i 'X Factor' gik 16-årige Amalie ind foran dommerne, blæste dem bagover, og delte noget meget personligt om sig selv, som har sat hende i en ekstra sårbar position over for seerne.

Amalie er nemlig født som dreng, men hun mærkede allerede i en tidlig alder, at der var noget galt.

-Jeg har altid følt, at der var noget, som ikke stemte overens. Jeg sprang derfor ud som homoseksuel, da jeg blev 12 år, fordi jeg troede, at det var grunden til, at jeg var feminin. Det var det ikke, så da jeg blev 14, sprang jeg ud som transseksuel, fortæller hun til HER&NU.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor 'X Factor' Amalie synger sin egen sang foran dommerne...

LÆS OGSÅ: Største tal i ‘Løvens Hule’: Sådan går det Lucas i dag

I dag er hun lykkelig for sin beslutning om at skifte køn, men det har ikke været en nem rejse at begive sig ud på.

- I starten havde jeg svært ved at kæmpe for, den jeg er. Jeg følte, at det var meget at forlange fra andre mennesker, at de pludselig skulle kalde mig Amalie, men jeg blev nødt til at kæmpe for mig selv, forklarer hun og fortsætter:

- Der var en masse mennesker, som støttede mig, men så var der også alle de mennesker, som ikke kunne acceptere det, da det ikke passede ind i deres overbevisning, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: ‘Grand Prix’-vinder stod frem med diagnose: Jeg fortryder det

Amalie har brugt musikken til at få afløb fra sine frustrationer og følelser, og til årets anden audition sang hun en personlig sang, som hun selv havde skrevet. Sangen handler om at føle sig magtesløs og ude hvor, man ikke kan bunde.

LÆS OGSÅ: Elviras kæreste tilbageholdt og afpresset i Iran

Se eller gense hendes audition på TV 2 Play.