'X Factor': I aften skal de ni finalister findes

Det er sidste chance for at imponere dommerne i aftens X Factor, hvor de tre dommere skal finde deres finalister.

X Factor-dommerne Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman kommer på en hård prøve i aften, hvor de skal finde hver deres tre finalister.

Fem i hver gruppe skal blive til tre i aftens udgave af X Factor inden det på næste fredag går løs på den store livescene. Og det er nu sidste chance for, at deltagerne skal vise deres unikke talent.

Lina Rafn skal finde sine tre finalister blandt de unge. Thomas Blachman skal finde tre solide grupper, og Remee skal finde sine tre finalister blandt de voksne.

Se med i aften på DR1 klokken 20.00.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.