Wozniacki skal prøve kræfter med 'Ninja Warrior'

Patrick Wozniacki er en af dem, som skal forsøge sig på verdens vildeste forhindringsbane.

Han er fodboldspiller, har deltaget i 'Vild med dans' og har en verdenskendt tennisspiller som søster. Men nu er det tid til nye udfordringer for Patrick Wozniacki. Han skal nemlig deltage i det nye efterårsprogram 'Ninja Warrior' og forsøge sig på verdens vildeste forhindringsbane.

- Jeg har altid været fascineret af programmet og fulgt med fra USA, og jeg var fascineret af den pige, der gik igennem og bare smadrede hele banen, fortæller Patrick til Kanal 5 og fortsætter:

- Jeg har også altid været fascineret af 'jorden er giftig' i folkeskolen og sådan noget, så da mulighed bød sig, så tror jeg, at jeg var en af de første, der meldte sig til programmet her i Danmark.

LÆS OGSÅ: ‘Konge’-stjerne gennemfører halvmarathon med flot løbetid

Smidighed kan blive et problem

Fodbold og dans er to ting, der kræver smidighed, og selv om Patrick har vist danskerne sit talent i begge sportsgrene, så er det netop smidigheden, han frygter før programmet.

- Det vil betyde rigtig meget at være med i 'Danmarks Ninja Warrior'. Jeg synes, det er et helt vildt fedt program, og jeg vil vildt gerne prøve kræfter med banen. Jeg ved, at jeg kan gøre en god figur, da jeg har alt det, der skal til for at kunne gå igennem.

- Nu ved jeg selvfølgelig  ikke, hvad der byder mig, men nu har jeg set, hvad der har været i USA. Det er kun der, hvor man skal ud at være lidt smidig, at jeg kan have mine problemer, lyder det fra Wozniacki.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-skønhed med i nyt realityprogram

Caroline støtter ham

Den succesfulde tennisspiller Caroline Wozniacki støtter naturligvis sin bror i deltagelsen.

- Jeg har allerede fortalt min søster, at jeg skal være med, og hun synes, det var super sjovt og håber selvfølgelig på, at jeg går videre. Hun ved også, at jeg har det fint med at være på tv. Det gør mig ikke noget, slutter Patrick.

Optagelserne til 'Ninja Warrior' vil finde sted i løbet af sommeren i København.

Se klippet med interviewet af Patrick: 

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild misundelig over Wozniackis bikinibilleder

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.