Wozniacki om bruddet: Brudekjolen var fundet

Det kom som et chok for tennisstjernen, da kæresten offentliggjorde, at forholdet var slut.

Det lignede, at der var kommet styr på Caroline Wozniacki og Rory Mcllroys forhold. Men det var der ikke, selvom bryllupsinvitationerne var sendt ud, og Caroline Wozniacki havde fundet den kjole, hun ville giftes i.

- Jeg tror ikke, at nogen forestiller sig at havne i sådan en situation. Du kan ikke forberede dig selv eller din krop på sådan noget, og derfor var jeg nok også i en fase af chok det første stykke tid, siger Caroline Wozniacki til Graham Bensinger på Yahoo! News.

LÆS OGSÅ: Wozniacki sviner Rory på de sociale medier

Fik et telefonopkald

Tre år nåede tennisspilleren og golfspilleren at være sammen. Det var åbenbart ikke længe nok til, at Rory Mcllroy ville give Caroline Wozniacki en forklaring ansigt-til-ansigt.

- Det var meget hårdt, fordi han gjorde det meget offentligt fra start. Han meddelte det i en pressemeddelelse, så jeg havde ligesom ikke et valg. Jeg fik det bare smidt i ansigtet, siger Caroline Wozniacki.

Derfor kom bruddet som et chok for tennisspilleren.

- Jeg tænkte i hvert fald, du ved, at jeg ville få det at vide ansigt til ansigt eller noget. Men der var ikke noget i den stil - det var bare et telefonopkald, og derefter hørte jeg ikke fra ham igen.

Efter Wozniacki er kommet sig over bruddet, er det gået op af rangstien for den danske tennisstjerne, der indtager 9. pladsen på WTA's verdensrangliste.

LÆS OGSÅ: Mcllroy får kolde fødder: Dropper bryllup med Wozniacki

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.