(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

Nu mangler kun bryllup: Lenny og Philip flytter sammen

De to paradisoer, Lenny og Philip, tager forholdet til et nyt niveau og flytter sammen.

De har stort set været uadskillelige, siden 'Paradise Hotel' bragte dem sammen sidste år, og nu tager de næste skridt i deres forhold: Lenny og Philip flytter nemlig sammen.

- Jeg flytter sammen med Lenny. Vi flytter sammen i kongernes by, Gørlev. Der lugter lidt af mark, men det kan man vænne sig til, fortæller en glad Philip.

De to 'Paradise'-hunks har allerede travlt med flytningen til Gørlev, som ligger i Nordvestsjælland.

- Vi er i gang med at flytte. Lenny havde ikke noget sted at bo, og jeg havde ikke noget sted at bo, så fik vi chancen for at bo i et hus. Så kiggede vi på hinanden: VI GØR DET! Vi kan alligevel ikke undvære hinanden, fortæller Philip.

LÆS OGSÅ: Irina indtager ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: Philip May dater kvinde fra Lennys familie

Vil ødelægge Lennys forhold

Det er ellers kommet frem, at Lenny har fået en kæreste. Det afholder dog ikke Philip og Lenny fra stadig at flytte sammen.

- Det skal jeg nok få ødelagt. Ej, jeg har mødt hende én gang. Og jeg er ligesom Lennys far, bror og søn. Jeg skal lige godkende, og det går meget godt. Der er ikke mange minuspoint, men det kan jo godt være, at de kommer, siger Philip med et smil.

Lige nu kan de to soon-to-be-roomies opleves i deres eget datingprogram 'Wingman', som kan ses på Viafree.

- Vi har det pisse sjovt med at sidde og se os selv. Han elsker mig, jeg elsker ham, og så sidder vi og har det sjovt over det, siger Philip.

Philip afslører i øvrigt, at de holder indflytterfest, når de har fået gravet en pool i haven.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen fortryder ‘Paradise’-deltagelse: Den dårligste beslutning i mit liv

LÆS OGSÅ: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Mine børn må gerne tale med fremmede