WOW: Droppede uddannelse for 'Paradise'

For Lukas havde beslutningen om at tage til Mexico alvorlige konsekvenser.

Indtil videre har man mest set den tilbageholdende og stille udgave af Lukas Tsatiris på 'Paradise Hotel', men ifølge ham selv gemmer der sig mere bag det generte ydre, og man kan godt glæde sig, til han begynder at åbne op. Deltagelsen i 'Paradise Hotel' var da heller ikke en beslutning, han tog let. Det endte nemlig med at have alvorlige konsekvenser for ham.

- Før 'Paradise' var jeg i lære som smed. Men det stoppede jeg med. Det var fordi, der hvor jeg var i lære, der kunne jeg ikke få lov til at holde pause og få ferie til 'Paradise'. Så jeg fyrede bare mig selv, fortæller Lukas og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager taler ud om at være til begge køn

- Jeg sagde bare op, så min uddannelse er på pause nu, og jeg skal ud og finde en ny læreplads for at fortsætte. Når jeg får ny læreplads, så starter jeg bare, hvor jeg slap.

Lukas mangler 1 år og 10 måneder af sin uddannelse, så han er lidt over halvvejs, men han har fem år til at vende tilbage, så lige nu har han ikke travlt.

LÆS OGSÅ: KÆMPE ‘PARADISE’-BRØLER: Optagelserne er forsvundet

- Jeg tror stadig, det er smed, jeg vil være, men jeg er ikke helt sikker, nu skal jeg lige se, hvordan det hele kommer til at gå og sådan noget, så må vi se, hvad der sker, lyder det kryptisk fra paradisoen, som heller ikke vil afvise, at han godt kunne tænke sig at være influencer i noget tid, inden han vender tilbage til uddannelsen som smed.

- Det kunne jeg godt finde på. Vi må se, hvad der sker.

LÆS OGSÅ: Cengiz giver trist melding