Will Ferrell udfordrer dansk rockikon

Komikeren og skuespilleren udfordrer heavybandet Metallicas trommeslager Lars Ulrich.

For nylig var det trommeslageren i rockbandet Red Hot Chili Peppers, Chad Smith, der kunne se sig slået i en såkaldt "drum-off" i talkshowet The Tonight Show with Jimmy Fallon.

Årsagen var, at han har en skræmmende lighed med den amerikanske komiker og skuespiller Will Ferrell, der var manden bag udfordringen.

Og hvis den populære komiker får sin vilje, så kan det meget vel være en dansk rockhelt, der bliver den næste i ringen. Han har nemlig udfordret heavybandet Metallicas trommeslager Lars Ulrich, som allerede nu har givet udtryk for at være klar til kamp.

- Lars bliver sur, fordi folk altid tager fejl af ham og mig og Chad Smith. Nu kan han få det afgjort én gang for alle. Handsken er kastet, sagde Ferrell for nylig til magasinet Spin.

LÆS OGSÅ: Køb Caroline Flemings vilde luksus

Stiller gerne op

Og det har ikke taget lang tid for danske Lars Ulrich at beslutte sig, selv om han vægrer sig ved at skulle op mod Will Ferrells gudelignende trommeevner.

- Jeg er sikker på, at jeg med lidt øvelse vil kunne komme helt op på siden af Chad. Men Will? Det er en helt anden historie. Han styrer "bad-ass-trommeslager-universet". Jeg mener, vi taler om en fyr, som er på så højt et niveau, at han måske faktisk er umulig at nå! Med det sagt er jeg helt sikkert klar på udfordringen. Kom an!, skriver Lars Ulrich i en pressemeddelelse til Spin.

Nu vil tiden vise, om det igen bliver Jimmy Fallon, der kan spille rollen som storgrinende vært.

LÆS OGSÅ: Filmsild vil imponere sine sønner

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.