Wichmanns om millionunderskud: Det har ingen betydning

De tre Wichmanns mener ikke, at nyheden om det dårlige regnskab har nogen betydning for firmaets fremtid.

I reality-serien 'De tre Wichmanns', som blev sendt sidste år på Kanal 4, kunne man følge Joachim, Adam og Amalie Wichmanns liv i USA. Her kæmpede de for at tjene penge med tøjfirmaet FORREST and BOB, men fristelserne var mange og arbejdsmoralen ikke prangende.

Det vilde liv kan nu ses på bundlinjen. Det viser en gennemgang af firmaets nøgletal. Her konkluderes det, at virksomheden har en egenkapital på minus 6,2 millioner kroner, men de røde tal skræmmer ikke de tre søskende.

Det har ingen betydning for os, fastslår Joachim Wichmann, som er den ældste af de tre søskende. Han afviser, at de har planer om at dreje nøglen om og mener ikke, at undersøgelsen giver ikke et helt retvisende billede brandets økonomi.

LÆS OGSÅ: Brødrene Wichmann: Amalie bør være mere slutty

Det er jo kun det danske selskab, som vi desuden nok skal få ryddet op i meget snart. Vores fokus har ligget et andet sted. Vi har mange ting på bedding, og der er en masse nye lækre varer på webshoppen. Vi fortsætter ufortrødent.

I den økonomiske undersøgelse kritiseres de for ikke at have betalt A-skat og AM-bidrag af lønudbetalingerne, men det mener Joachim ikke er en berettiget kritik, eftersom de tre arbejder og betaler skat i USA. Han fortæller desuden, at de har flere selskaber, og det er kun det danske, der trænger til at blive ryddet op i.

LÆS OGSÅ: Wichmanns mangler millioner: Store huller i regnskabet

LÆS OGSÅ: Se Amalie Wichmanns 'X Factor'-video

Satser på YouTube fremfor tv

Blandt de ting, de tre søskende har på bedding, er der dog ikke en ny sæson af reality-serien på Kanal 4. I regnskabet står der da også, at branding- og salgseffekten af de tre søskendes medvirken i reality-serien ikke var som ønsket. Til gengæld har de lavet deres egen YouTube-kanal, som de nu satser på.

Vi har masser af nyt på vej på www.forrestandbob.com, og hele udviklingen vil man kunne følge på vores YouTube-kanal, fortæller han og understreger, at de nu satser hundrede procent på YouTube fremfor tv.

- Tøjmærket og YouTube går hånd i hånd. Det er en samlet pakke, som vi ser det. Vi vil have fuld fokus på begge ting.

Hvis man var vild med de tre søskendes dynamik og skæve humor i Kanal 4-serien, så vil man elske deres ugentlige opdateringer på YouTube-kanalen. Få en forsmag på dem her.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Joachim Wichmann scorer topmodel

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.