WHAT! Reality-deltagere får psykologhjælp

Hvordan fungerer det egentlig bag kulissen i reality-programmer, når det kommer til deltagernes mentale helbred? Få svaret her.

Af Amalie Jensen - 11. september 2022 kl. 10:55

At deltage i et reality-program er ikke kun for sjov. Det kan nemlig være hårdt at være lukket inde i en villa med en masse unge mennesker, deres ekser og en præmis, der avler drama.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise kørt galt: Livet er skrøbeligt

Flere deltagere i ‘Ex on the beach’ har tidligere udtalt, at de havde det skidt under optagelserne eller kort efter, de kom hjem, og at det medførte, at de overvejede at forlade programmet. Det kan du læse mere om her.

Det hårde psykiske miljø er produktionsselskaberne også selv klar over, for psykologhjælp er nemlig noget, der fylder meget for deltagerne både før, under og efter tv-optagelserne, fortæller Jeppe Risager og Jonas Gauhl i Realityportalens serie ‘Realityhjørnet’, som du kan se øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Fortvivlet ung mor: Jeg har så dårlig samvittighed

– Man får en psykolog inden, man tager afsted, og det er den samme, man har under og efter også. Sådan har det været, hver gang jeg har været afsted. Da jeg var med sidste gang, blev jeg spurgt en del gange, om jeg ikke havde lyst til at tage en snak for at høre, hvordan jeg havde det – især fordi de vidste, at der var masse unge mennesker, der skrev til mig på Instagram med deres problemer. På den front er man godt dækket ind med Discovery. De holder hånden over én, fortæller Jeppe, der deltog i både sæson 2, 5 og 7 af Discoverys ‘Ex on the beach’.

Forbereder sig på problemer

Grunden til, at psykologhjælpen starter allerede inden, at det går løs i villaen, er, så psykologerne kan være forberedte på eventuelle problemer, der kan opstå.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes’ eks taler ud om skilsmisse

– Psykologen spørger én om, hvem man er, hvor man kommer fra, og hvilke udfordringer man har. Man bliver spurgt om, hvordan man ville have det med, hvis man fx stod uden for gruppen. De skriver ens info ned, og så kommer det med ned til ‘Ex on the beach’, så hvis man får det skidt, mens man er dernede, kan de tage det frem se, hvor det trykker, forklarer Jeppe.

Men psykologerne er også til for at sørge for, at castet kan fungere sammen.

– De spørger, om man kan med den og den person fra tidligere sæsoner, eller hvordan man opfatter forskellige situationer. Jeg tror, at de tester én, for at se om man kan matche med castet, fortæller Jonas, der deltog i sæson 2 af ‘Ex on the beach’.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Christian styrtet: Frygter operation

Dog gjorde hverken Jeppe eller Jonas brug af psykologerne, da de var afsted.

– Jeg brugte det ikke overhovedet faktisk, men det var rart at vide, at de har mig, fortæller Jonas til en enig Jeppe.

Hjælpen kom bag på deltagerne

Psykologhjælpen fortsætter også, efter deltagerne rammer Danmark igen.

LÆS OGSÅ: Amalie har mødt en mand: Jeg er SÅ vild med ham

– Man er med i programmet, og så har man en kontrakt på et år, hvor man binder sig og ikke må lave andet tv. Under hele den kontrakt har man gratis psykologhjælp. Jeg er ikke helt sikker på, om man har ekstra tid også, men indtil videre har det været sådan for mig, at selvom min kontrakt er udløbet, så kan de stadig finde på at spørge mig om, hvordan jeg har det, forklarer Jeppe.

At produktionsselskabet tager så godt hånd om deltagerne kommer dog bag på de to reality-kollegaer.

LÆS OGSÅ: Karsten Rees hårde tørn: Forbereder sin død

– Jeg synes, det var meget menneskeligt at være dernede. De behandler dig ikke som et dyr. Der er noget mere psykologhjælp, end jeg havde regnet med, at der ville være i tv-branchen, fortæller Jeppe.

– Det er jo en arbejdsplads, og det er ikke alle arbejdspladser, der har en psykolog tilknyttet, tilføjer Jonas.