WHAT: 'Paradise Hotel'-vinder tjekker ind i 'Singletown'

Vinderen af ‘Paradise Hotel’ 202, Jonas Ptak, og kæresten Louise, tjekker i dag ind i ‘Singletown’.

Jonas Ptak er normalt ikke kendt for sin kærlige facon, og i 'Paradise Hotel' beviste han, at han både kunne spille et spil og spille med pigers følelser.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Paradiso stoppet af produktionen

Louise Drews Ohlsen har dog formået at åbne Jonas' hjerte og få ham til at falde til ro, og nu skal parret sammen bestå den ultimative parforholdsprøve i 'Singletown'.

- Det var Louises famøse plan at melde os til 'Singletown', fortæller Jonas. Det er dog ikke en historie, Louise helt kan genkende.

LÆS OGSÅ: Elvira afslører: Det er slut

- Vi blev kontaktet af dem, og det var ikke rigtig noget, nogen af os havde tænkt over, før de skrev til os. Jeg tror, Jonas følte, at han havde været med i det reality, han skulle, men jeg synes at det lød mega spændende, så det var nok det, der gjorde, at vi endte med at sige ja i sidste ende, fortæller Louise og fortsætter:

- Vi gjorde os dog også mange overvejelser, da det jo egentlig er et vildt koncept, når man tænker over det. Det er jo helt skørt, at slå op med sin kæreste, så man kan date andre for at teste sit forhold med den person, der betyder allermest for en. Vi vidste også, at der er mange af parrene fra sidste sæson, som ikke længere er sammen. Men vi greb chancen, fordi tænkte, at vi nok skulle klare den, og at vi ville komme stærkere ud sammen, på den anden side.

Det har også haft betydning i forhold til valget om at deltage, at Jonas i forvejen er et kendt ansigt, for det gjorde Louise usikker, når andre piger skrev til Jonas. Derfor så hun 'Singletown' som en oplagt mulighed for at få arbejdet på nogle ting i forholdet.

Se hvor det hele ender i 'Singletown' på Discovery+.