What? Nicklas Bendtner afslører knalde-glemmekasse

Fodboldfyren er ikke helt tilfreds med at skulle se pigerne igen, men han mener alligevel selv, han er en sød fyr.

Det er ingen hemmelighed, at Nicklas Bendtner er glad for damer, og at han ikke er bleg for at slæbe dem med hjem fra byen. Men i det nyeste afsnit af 'Bendtner og Philine' afslører han, at hans kvindelige bekendtskaber har et fælles træk, som gør, at den tidligere fodboldspiller har måttet indføre noget, de fleste nok kender fra børns daginstitution.

LÆS OGSÅ: 'Forsidefrue' presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv

- Jeg har en smykkesamling ude på toilettet, som jeg ikke helt ved ejerskabet af. Og i stedet for at smide det ud, har jeg selvfølgelig beholdt det og tænkt, at hvis der er nogen, der savner det, så skriver de nok på et tidspunkt, fortæller Bendtner og fortsætter med et grin:

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde afslører: De lavede fake interviews

- Det er som om, altid når jeg har nogen på besøg, så glemmer de et eller andet, og det er jo super irriterende, for så skal de komme igen, og det er ikke nødvendigvis det, man har lyst til. Men jeg har stadig mit gode hjerte med mig, så jeg har lavet sådan en lost and found kasse nede i mit walk in, hvor jeg så opbevarer ting.

Se klippet med Bendtner og hans store hjerte øverst i artiklen, og se hele afsnittet på Discovery+.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært