Wafande og Mie ude af 'Vild med dans' - Her & Nu

Wafande og Mie ude af ‘Vild med dans’

De seneste fredage har Mie og Wafande været i farezonen, og i dag overlevede de ikke.

Af Rikke Lynge - 20. november 2020 kl. 22:18

I aften har vi ikke kun sagt farvel til et, men to par i ‘Vild med dans’, da Janus og Karina måtte trække sig inden liveshowet, fordi Janus under generalprøven fik en kraftig fibersprængning i læggen, som skal have ro. Trods Janus og Karinas udeblivelse fortsatte konkurrencen som planlagt, og to par kom i omdans.

Wafande og Mie samt Sara og Morten skulle igen i cirkusmanegen i deres vidunderlige cirkuskostumer og for Wafande og Mie Moltke blev det den sidste dans i ‘Vild med dans’ studiet.

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig

Mie og Wafande var i omdans mod Sara og Morten (Foto: Henrik R. Petersen)

De overlevede tre omdanse, men den fjerede mod Sara Bro og Morten Kjeldgaard kunne de ikke hamle op med, og Wafande og Mie har dermed danset deres sidste dans.

– Jeg har nydt at være med, og jeg er glad for, at jeg har mødt alle de her dejlige mennesker, fortæller Wafande efter afgørelsen.

LÆS OGSÅ: Keld bekymret for Hilda efter hemmelig behandling

Foruden stor danseglæde har Mie og Wafande også et nyt venskab i hinanden, og så vil Wafande ellers nyde, at han igen kan danse, som han vil.

– Jeg tror, jeg går tilbage til ned i knæene og løse hofter, som jeg altid har bevæget mig meget i. Jeg ved ikke, om holdningen bliver ved med at være der – måske hvis jeg skal nå noget på øverste hylde, men det plejer jeg alligevel at kunne nå, fortæller Wafande, der samtidig har lært nogle nye sider af sig selv.

LÆS OGSÅ: Derfor takkede Helle Thorning-Schmidt nej til ‘Vild med dans’