Ung mor raser efter fødslen: Jeg er så vanvittig træt af det!

'De unge mødre'-deltageren er langt fra tilfreds med nogle af de reaktioner, hun har fået efter fødslen.

Tidligere på måneden blev 'De unge mødre'-deltageren Melissa Ploug mor for tredje gang, og for tredje gang var det en søn, der kom til verden nogle dage efter terminen. Den nyfødte søn vakte naturligvis glæde i det lille hjem, men det er åbenbart ikke alle, der helt kan forstå det.

Den unge mor er nemlig flere gange blevet mødt med kommentarer om, at det da var ærgerligt, at det ikke var en pige, familien blev forøget med denne gang. Og det er hun langt fra tilfreds med, fortæller hun til Realityportalen.

- Jeg er bare så vanvittig træt af, at folk - bekendte og fremmede - har behov for at ytre sig om noget så usmageligt som kønnet på vores lille nyfødte dreng. At man ikke ejer mere indhold end at udtale ting som: "Nårh, det var ærgerligt", "Så må I jo bare prøve igen", "Næste gang så er den der" eller "Øv, kunne det ikke have været sjovt at få en af hver", siger Melissa

- Og så bare blikket, man møder, når man oplyser, at det blev endnu en dreng, og ja, det blev sgu ENDNU en dreng. Og vi ville ikke bytte ham eller hans storebrødre væk for noget som helst i denne verden. Det er så unormalt, og jeg er virkelig harm over, at voksene mennesker overhovedet kan få sig selv til at tænke sådan, siger Melissa.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne er blevet gift

LÆS OGSÅ: Lykkelige Nadia Shila afslører endnu en familieforøgelse

Artiklen fortsætter under videoen, hvor hun kan se den hilsen, som Melissa tidligere har sendt til 'De unge mødre'-seerne:

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Bent kæmper for kærligheden: Vil vinde ekskæresten tilbage

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa chikaneret på nettet

"Vi er heldige, at han er i live"

Melissa fortæller, at selv om det mest er på de sociale medier, parret har fået den slags kommentarer, så er der også folk i deres bekendtskabskreds, der har ytret det.

- Og jeg vil ærligt indrømme, at jeg bliver utrolig harm. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor nogle mennesker føler behov for at ytre sig på denne måde. Jeg synes personligt, at det er forkert. Måske tror andre, at man har ønsket et bestemt køn. Her kan jeg dog oplyse, at det ikke var tilfældet.

Melissa har tidligere fortalt, at graviditeten ikke var planlagt, og derfor opdagede hun den også meget sent. Derfor beskrev hun dengang det som et mirakel, at det ufødte barn virkede til at have det godt. Det samme gjorde han efter fødslen, og det er alt, der betyder noget for den unge mor.

- Graviditeten blev opdaget så sent, og jeg havde ikke været til prøver, scanninger, spist vitaminer med mere. Jeg havde faktisk bare ikke opført mig gravid. Det vil sige, at det, at han er kommet ud sund, rask og i det hele taget bare i live, det betyder verden for os.

- Det er egentlig også derfor, det forbavser mig helt vildt, fordi alle, der kender grunden til denne graviditet, bør jo kunne se, hvor heldige vi er over, at han er i live og ikke fejler noget, slår den unge mor fast.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste