Vodka: Fissan er ikke voldtægtsforbryder

Vodka-Anja har netop meldt sig på banen i forbindelse med, at Fissan tidligere i dag blev anholdt for anklager om voldtægt.

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 14. juli 2012 kl. 17:45

Tidligere i dag blev Fissan, fra Kanal 5’s realityprogram ‘Kongerne af Rømø’, anholdt for voldtægt mod en ung pige. Den unge realitystjerne er dog blevet løsladt igen, men pigen fastholder sin anmeldelse.
– Pigen opretholder sin anmeldelse, og derfor er han stadig sigtet i sagen, siger SBS-chefen til ekstrabladet.dk, der ikke ved, om politiet har brugt de tv-optagelser, som produktionsholdet har stillet til rådighed, til at træffe beslutningen om at løslade Fissan.

Vodka-Anja blev chokeret, da hun hørte om anklagerne mod Fissan. (Foto: SBS Media/Krestine Havemann)


LÆS: Fissan anholdt for voldtægt
Fissan og pigen har haft samleje, men hvad der ligger til grund for anmeldelsen, vides ikke med sikkerhed. En af dem, der kender Fissan rigtig godt, er slet ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for anklagerne.
– Jesper kunne aldrig finde på at voldtage en pige. Det er uhørt, at hun overhovedet kan få sig selv til at melde ham for frivillig samleje, fastslår Vodka over for Realityportalen.dk og fortsætter:
– Hun har sikkert bare fortrudt, at hun har haft sex på tv og mener så, at hun kan anklage ham for falsk voldtægt, så det ikke kommer på tv, siger Vodka.
Han er min bror
Vodka og Fissan deltog begge i sidste års omgang af ‘Kongerne i Marielyst’, og er i dag tætte venner.
– Jesper er jo min “bror”, han er min bedste ven og et af de mest fantastiske mennesker, jeg nogensinde har mødt, han er min egen lille skattemus, slutter Vodka.
Fissan er atter tilbage i huset sammen med de andre deltagere. De slutter optagelserne til programmet søndag, og programmet bliver vist på Kanal 5 til efteråret.
 Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.