Vilde Trine drømmer om et bofællesskab: Vil ikke puttes i kasse

Den farverige landmand Trine er helt sin egen.

Det er lige før, at hønsene begynder at strikke, mens de sidder oven på havelågen, som var de statister i en Findus og Peddersen-fortælling.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborgs vilde forvandling

Artiklen fortsætter under videoen med Emil fra ‘Landmand søger kærlighed - Den unge landmand’...

HER&NU er taget til Kirke Hyllinge på Midtsjælland for at besøge fritidslandmanden Trine Krebs, 46. Energi mangler hun ikke, og det er nok også derfor, hun har formået at lave sit eget lille paradis fyldt med dyr og grøntsager ved fjorden.

– Jeg håber, jeg skal bo her resten af mit liv. Jeg har det sådan, at den her gård kan udvikle sig til hvad som helst. Der både bor og arbejder en masse mennesker her, og jeg arbejder på at gøre det til et bofællesskab, fortæller Trine, som lige nu er aktuel i TV 2’s datingprogram 'Landmand søger kærlighed'.

Det er fem år siden, at Trine blev skilt efter ti års ægteskab, og selvom hun er omringet af meget, hun elsker – mennesker, dyr og grøntsager – vil hun gerne finde en mand at dele det med. Det har bare ikke været nemt.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborgs vilde forvandling

– I dag synes jeg generelt, vi er ret hurtige til at tro, at vi har regnet tingene ud. Når jeg får kontakt til en mand, oplever jeg, at han hurtigt afskriver mig, fordi jeg bor på en gård på landet. Inden de overhovedet har mødt mig, ser de ingen fremtid, fortæller fritidslandmanden, som er træt af, at vi putter hinanden i kasser og ikke er mere åbne.

Artiklen fortsætter under billedet...

En fri opvækst

Trine oser af gå-på-mod, og selvom hun var tæt på at opgive at finde manden i sit liv, inden deltagelsen i 'Landmand søger kærlighed', gjorde hun det ikke. Det stammer nok fra hendes op vækst, som står i stor kontrast til, hvordan livet er for mange børn i dag.

Artiklen fortsætter under billederne...

– Jeg er vokset op med, at hvis man har to hænder, så skal man nok klare sig. Jeg har aldrig haft forestillinger om, hvad jeg skulle, når jeg blev voksen. Jeg er heldig, at jeg tilhører en generation og tradition, hvor de voksne ikke var optaget af, at man skulle noget særligt. Det er jeg virkelig taknemmelig for, forklarer hun, og smilet breder sig, når hun taler om sin barndom, som hun beskriver som tryg og fri.

– Nogle gange så tænker jeg, når folk siger til mig: ”Det er vildt, så vild du er”, om det har noget at gøre med, at jeg aldrig har været i institution, og at ingen nogensinde har sat rammer for mig, fortæller Trine, som er vokset op på landet i Vesthimmerland, hvor livet var simpelt; de voksne arbejdede i landbruget, og børnene trivedes i at være overladt til sig selv og hinanden.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Leif har ikke kontakt til sin datter: Jeg savner hende