'Vild med dans'-vinder er gravid

40-årige Marianne Eihilt er i jublende lykkelige omstændigheder.

Den dobbelte 'Vild med dans'-vinder Marianne Eihilt er i ekstremt lykkelige omstændigheder. Hun er gravid og ifølge hende selv, så har hun det helt perfekt.

- Det er megadejligt. Jeg har det bare så godt og er sindssygt glad og lykkelig, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Jeg tror næsten ikke, man kan få en bedre graviditet. Jeg har undervist hele vejen igennem og regner med at blive ved med at træne frem til fødslen, selvom det godt kan være, at de hårde 'Forbrændingstimer' ryger, når jeg kommer ind i ottende måned. Men det gælder jo om at holde sig i god form, når man er gravid, har jeg læst, siger hun og griner.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex stopper i 'Vild med dans'

LÆS OGSÅ: TV 2 bekræfter: 'Vild med dans' fortsætter i 2015

Glæder sig til at blive en familie

Den professionelle danser, som fyldte 40 år sidste år, har dannet på med sin kæreste i tre år, og hun har termin i april, så hun er cirka 2/3 igennem sin graviditet. Det har ikke været nogen hemmelighed, at Marianne Eihilt gerne ville have børn, men det er meget mere end det, hun glæder sig til.

- For mig handler det ikke kun om at få et barn, men sin egen familie med en kæreste som er så dejlig, og som jeg er så glad for, siger hun til TV 2.

Marianne Eihilt har vundet 'Vild med dans' i 2007 sammen med skuespilleren Robert Hansen og i 2008 sammen med tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne er med i nyt boyband

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.