'Vild med dans'-vært og konen planlagde abort

Den nye 'Vild med dans'-vært Martin Johannes Larsen og konen Sara-Lisa tog en svær beslutning i sommer.

Mange kvinder i slutningen af deres tyvere oplever ofte et presserende ønske om at stifte familie og få børn.

Men lidt anderledes har det været for den nye 'Vild med dans'- vært Martin Johannes Larsen og konen Sara-Lisa.

LÆS OGSÅ: OL-guldvinder Pernille Blume stopper karrieren

Tilbage i juni måned overraskede hun mange, da hun fortalte på Instagram, at hun netop havde fået foretaget en frivillig abort, da hun var lidt over 11 uger henne i sin graviditet. Overfor Alt for Damerne sætter hun nu flere ord på, hvad hende og Martin Johannes Larsen gennemgik i sommer.

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer indlagt: Forsnævring på kranspulsåren

Den store beslutning

Det var efter parrets første graviditetstjek hos lægen, at de sidder og snakker sammen. Her spørger Martin hende, om de er forbi det stadie, hvor de kan tage snakken, om de skal beholde barnet eller ej.

- Jeg kan huske, at jeg blev virkelig sur på ham, for selvfølgelig skulle vi beholde barnet. Når man er 29 og 32 år, er abort slet ikke en mulighed, forklarer Sara-Lisa. Men som tiden gik, blev tanken ved med at rumstere i hovedet, og Sara-Lisa kunne ikke slippe tanken.

LÆS OGSÅ: CHOK: Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard går fra hinanden

Efter noget betænkningstid kunne parret mærke i maven, at de ikke var klar til at blive forældre, og i enighed fik de bestilt tid til en abort.

- Det var en meget speciel dag. Jeg sad og græd, fordi jeg var så rørt over, at kvinderne omkring mig oplevede noget så smukt som at føde et barn. Men jeg var samtidig selv fyldt op til randen af følelser, som var det helt modsatte af deres lykke. Da jeg sad og observerede folk på fødegangen, blev jeg meget bevidst om, at det at få en abort var det rigtige for mig. Jeg var slet ikke samme sted i livet som dem, forklarer hun ærligt til Alt for damerne.

LÆS OGSÅ: Heidi og Lasse vinder ‘Nybyggerne’: Hjem til Horsens

Ingen at spejle sig i

At få en frivillig abort kan være en svær beslutning, og det er ikke helt det typiske valg at træffe, når man er lykkeligt gift og er nået en alder, hvor mange andre i omgangskredsen får børn. Måske var det også grunden til, at Sara-Lisa følte sig forkert.

Læg dertil, at hun ikke havde nogen at spejle sig i. Hun kunne ikke finde frem til andre, der stod eller havde stået i samme situation som hende selv.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltagerne afslører: Det lægger vi vægt på til valget

- Når jeg er i en beslutningsproces, er jeg typen, der googler enormt meget og læser om andres erfaringer. Det, der var svært i min situation, var, at ligegyldigt hvor meget jeg googlede, kunne jeg ikke finde andre, der stod i samme situation som os.

Sara-Lisa vil gerne være den kvinde, som andre kan spejle sig i. Det var også derfor, hun lavede et opslag på sin Instagramprofil allerede dagen efter aborten. Det opslag kan du se nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Midt under 'Vild med dans': Jens Werner forlod studiet

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af SARA-LISA (@saralisa100)