'Vild med dans'-stjerne om partners kræft: Jeg brød bare sammen

Det ramte Mille Funk hårdt, da hendes gode ven sendte hende en besked med den triste nyhed.

Mille Funk og Esben Dalgaard dansede sammen på hele Danmarks dansegulv i efteråret 2018, og deres partnerskab i 'Vild med dans' blev hurtigt til et godt venskab.

Derfor ramte det naturligvis Mille hårdt, da Esben fik besked om, at hans modermærkekræft var vendt tilbage og havde spredt sig.

Artiklen fortsættes under videoen med Albert, der fortæller om forholdet til Jenna...

- Jeg vidste det godt i foråret, da Esben sendte mig en besked en dag, inden det overhovedet var kommet ud. Det rørte mig selvfølgelig helt vildt. Jeg brød bare sammen, og jeg havde slet ikke set den komme, fortæller Mille, der er mødt op til 'Vild med dans - Knæk Cancer'.

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører utroskab

Hun har selv danset på teaterscenen for at samle ind til kampen mod kræft. Dengang havde Esben allerede én gang været syg af kræft, i 2012, men han var i 2017 blevet erklæret kræftfri.

- Jeg kan bare huske, at vi stod her på Det Kongelige Teaters scene og var så lettede over, at han var kræftfri. Og Esben ville så gerne ud med budskabet om, at særligt mænd skulle huske at gå til lægen, for det havde han selv været dårlig til. Så det er da lidt mærkeligt at være her igen, siger danseren.

LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen afslører: Så mange har beholdt deres ‘Boligkøb i blinde’-hus

Hun tilføjer:

- Jeg glæder mig til at se ham, og Esben har bare et særligt sind. Jeg er sikker på og håber virkelig, at det får ham igennem det her kræftforløb, det skal det bare. Han er så sej og helt fantastisk, at han møder op, siger Mille, der har tvivlet på, om det ville bliver for hård en omgang for Esben.

Mille ses i dag meget med Esben Dalgaard og også hans kone og to børn.

LÆS OGSÅ: Danica Curcic: Her er min kæreste

- Det var et rigtig godt partnerskab, der endte som et godt venskab, siger hun om tiden, hvor hun med Esben dansede sig til en tredjeplads i 'Vild med dans'.

I år nåede Mille Funk sammen med Rasmus Kolbe, der er bedre kendt som Lakserytteren, desværre kun til program nummer to.

LÆS OGSÅ: UHHH! Vild ‘Robinson’-tatovering afsløres