'Vild med dans'-stjerne smittet med corona: Melder afbud til finalen

Corona-smitten får store konsekvenser for et af parrene, som må trække sig fra finalen.

I fredagens 'Vild med dans'-finale skulle alle sæsonens par traditionen tro på gulvet og danse en sidste dans, som de altid gør i finalen. Men i år er intet, som det plejer. Nu har corona nemlig også fået konsekvenser for finalen i TV 2s store underholdningsprogram. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne tæt på at dø af corona

- Jacob Haugaard skulle have været på gulvet fredag aften i 'Vild med dans'-finalen, som altid har et gensyn med alle sæsonens par. Desværre er Jacob Haugaard smittet med Corona og må se finalen hjemme fra stuen sammen med Ilse, der også er smittet, skriver TV 2, og Jakob Haugaard uddyber:

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Micki og Jenna gør status efter 'Vild med dans'-exittet.

- Jeg er noget mat i sokkeholderne. Det er som en influenza, og så hoster vi. Det er ærgerligt, og det er da ikke sjovt, at jeg skal se finalen hjemmefra. Jeg hader at skulle aflyse noget. Sådan har jeg også altid haft det rent professionelt, siger Jacob Haugaard.

Både entertaineren og hans hustru Ilse er blevet vaccineret, men lige som så mange andre danskere er de altså alligevel blevet smittet med den frygtede virus.

LÆS OGSÅ: Direkte i ‘Robinson’-finalen: Det var nederen