'Vild med dans'-stjerne klar i flere store værtsroller

Annette Heick går fra nul til 100, når det gælder nye jobs.

Annette Heick går i den grad en travl tid i møde, for hun har netop skrevet under på op til flere kontrakter, der giver hende arbejde til de næste mange måneder.

- Jeg er helt overrasket, for det hele er lige kommet på plads, og jeg kan ikke sige så meget om det endnu, siger hun, da Realityportalen møder hende til premieren på 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden

Annette bor i Holte med manden, Jesper Vollmer, og sammen har de Eliot og Storm. Hun har også selv været nydanser i 'Vild med dans', og dengang i sæson 2 dansede hun med Thomas Evers Poulsen.

- Der er jo sket så meget siden. Hvis man så det i dag, så tror jeg bare, man ville tænke: "Ej, hvor sødt", siger hun om sin egen medvirken i danseprogrammet.

Annette Heick & Thomas Evers Poulsen i 'Vild med dans' 2006 (Foto: Bo Nymann)
Annette Heick & Thomas Evers Poulsen i 'Vild med dans' 2006 (Foto: Bo Nymann)

Opfundet nyt TV 2-program

Det viser sig hurtigt, at Annette alligevel kan fortælle en masse om de kommende, nye jobs.

Det drejer som et helt nyt program samt to store shows, alt sammen på TV 2, som Annette skal være vært på. De to shows skal optages i december, mens programserien skal optages i januar.

LÆS OGSÅ: Sådan gik Stines møde med Niels’ forældre

Det ene show er helt nyt og bliver lavet på grund af corona, og det andet er et stort show, som er blevet lavet før.

- Det er alt sammen noget, jeg ikke har lavet før. Formatet på programmet har jeg selv opfundet, og det vi blive sendt engang i foråret, fortæller hun.

Annette kan ikke sige som meget mere om programmet, udover at det ikke vil handle om hende selv eller om Heick-familien.

- Det har slet ikke noget med mig at gøre. Det har mere noget med Danmark at gøre. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, hvilken programtitel de har valgt endnu. Det hele er så nyt, siger Annette, der glæder sig til at se sin mor på gulvet i en cha cha cha.

Udover at hun skal lave en masse tv, har Annette også en bogudgivelse på vej, og så tager hun i november på turne med showet 'Disco Tango', hvor blandt andre Silas Holst også medvirker.

LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Afslører hemmelighed