'Vild med dans'-par taler ud om hadbeskeder

Det kan vække både negative og positive reaktioner, når man bryder med de vante rammer.

Her til morgen blev det offentliggjort, at Freja Kirk og Claudia Rex skal danse sammen i 'Vild med dans' 2021. Det er den første offentliggørelse i rækken af par i årets udgave af underholdningsprogrammet, men det er også det allerførste kvindepar, der deltager i programmets danske historie.

– Der er mange muligheder, fordi det jo er anderledes, der er flere ting, man kan, og det er spændende, udtalte Claudia Rex, 34, i den sammenhæng om, at de er to kvinder, der går på gulvet.

LÆS OGSÅ: 'Først til verdens ende'-vindere: Sådan går det i dag

I 2019 var det første gang, at to dansere af samme køn dannede par, da Silas Holst og Jakob Fauerby deltog og tilmed løb med sejren. Parret fik dengang tilsendt en kæmpe mængde kærlighed og opbakning, da de fredag efter fredag blev stemt videre af danskerne hele vejen til finalen.

Men parret lagde heller ikke skjul på, at der blandt andet på de sociale medier var en grov tone og hårde kommentarer.

Freja og Claudia er allerede nu forberedt på, at de kan blive udsat for lignende reaktioner.

LÆS OGSÅ: Ærlige Christiane: Derfor går jeg ikke i kjole med bar ryg

Artiklen fortsættes under videoen...

- Sådan er det jo, når man skal være frontløber på sådan nogle ting, så kan det jo godt være, vi får nogle dårlige kommentarer, men det er også fair nok. Jeg er af den overbevisning, at folk også lige skal vænne sig til det. Så det er fint nok, hvis det starter sådan ud. Men jeg håber da, at folk tager godt imod os. Det ville da være ønskescenariet, siger 34-årige Freja Kirk.

Hun håber, at hun med sin deltagelse i 'Vild med dans' kan være med til at flytte lidt rundt på nogle grænser og idéerne om, hvordan kønsrollerne skal være. Og så har hun også et ønske om at rykke en personlig grænse.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde lagt for had: Får dødstrusler

- Jeg synes personligt, det er en kæmpe rejse for mig, for jeg er enormt introvert, så jeg håber, at det kan være med til både at åbne mit kropssprog og mig som person op. Det er mit personlige ønske, men hvis jeg skal tænke sådan lidt større, så håber jeg da, at vi derude kan være med til at normalisere et kønsbillede, der på en eller anden måde er meget gammeldags, forklarer sangerinden.

På trods af en pause siden 2017, er Claudia Rex en erfaren 'Vild med dans'-deltager, og derfor er hun også helt rolig ved tanken om, at der vil være delte meninger om at stille op som et kvindepar.

- Vi er forberedt på, at der nok kan være lidt modgang. Men vi finder det bare så naturligt, når vi danser sammen. Så vi tager det, som det kommer. Og hvis der er noget modgang, så tager vi det derfra, siger Claudia, der i 2012 vandt dansekonkurrencen med Joakim Ingversen.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe afslører babynavn

'Vild med dans' sæson 18 får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY den 10. september 2021.