Lucy Love & Michael Olesen (Foto: Henrik R. Petersen)
Lucy Love & Michael Olesen (Foto: Henrik R. Petersen)

'Vild med dans'-eventyret sluttede for Lucy: Jeg er ret knækket

Fredag aften måtte rapperen sige farvel til 'Vild med dans'.

Dommere og seerne sendte fredag aften Molly Blixt Egelind og Simon Stenspil direkte i semifinalen, mens Esben Dalgaard og Lucy Love måtte i omdans og forsøge at overbevise seerne om, at de skulle have en ekstra chance i underholdsningskonkurrencen.

Det slap skuespilleren bedst fra, og Lucy Love og Michael Olesen må derfor sande, at deres tid i 'Vild med dans' er forbi. Michael Olesen slog med det samme fast, at dansepartneren godt kunne være stolt at sin indsats, og Lucy Love var også hurtig til at sende en kærlighedserklaring til partneren.

- Det bedste har været, at jeg har mødt Michael, lød det fra rapperen, der måtte tørre tårer væk fra øjnene flere gange efter sit exit.

- Det er vildt. Jeg er så glad for, at jeg sagde ja til at være med. Jeg vidste ikke, om der var plads til sådan en som mig, fortsatte en tydeligt rørt Lucy efterfølgende.

LÆS OGSÅ: Honey Boo Boo deltager i ‘Vild med dans’

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Michael Olesen åbner op om sit brændende ønske.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle jaloux på ‘Vild med dans’-partners nye dame

Ret knækket

På skærmen kunne Lucy Love ikke skjule, at aftenens exit ramte hende følelsmæssigt, og det lagde hun heller ikke skjul på, da hun efterfølgende mødte pressen.

- Vi ryger ud, og det er jeg sgu ret knækket over, for vi er så tæt på, men jeg synes, at folk er rigtig, rigtig dygtige, og jeg kunne ikke have danset det bedre. Det er det, folk stemmer på til sidst, og det er fint nok. Jeg ville så gerne være nået til den freestyle, hvor jeg virkelig kunne give den fuld skrue på alt. Men det er også en fed måde at gå ud på, for vi har danset vores bedste dans, siger hun.

På skærmen gav hun udtryk for, at hun ikke vidste, om der var plads til en som hende i 'Vild med dans', og den kommentar ville hun gerne uddybe efterfølgende.

- Jeg er bare alternativ i forhold til mainstream-Danmark. Jeg laver alternativ musik, og jeg har en anden tilgang til det at optræde og til at udtrykke mig selv. Jeg er mega-stolt af Danmark, fordi de har stemt på os i omdans igen og igen og igen og set forbi de ting, man måske ser i en rapper.

LÆS OGSÅ: Christianes nye forretning: Min søn var prøvekanin

En kæmpe forvandling

Michael Olesen fastslog efterfølgende, at han i den grad var stolt af dansepartneren, selv om de røg ud.

- Jeg er så hamrende stolt af det her kvindemenneske, der står ved siden af mig. I min verden er det en af de største forvandlinger, der har været i 'Vild med dans'-historien. Ét er, at hun har sat et kæmpe aftryk på 'Vild med dans' med sin personlighed, karisma og farver. Noget andet er den utrolige udvikling, hun har været igennem med dansen, og hvordan hun bare er en fighter. Det er sgu sejt, og jeg er pavestolt.

Michael Olesen vandt 'Vild med dans' sidste år, men derfor har det ikke været en skuffelse, at han ikke kunne gå hele vejen i år.

- Det er to helt forskellige ting, så de kan ikke sammenlignes, men i år har været lige så stor en oplevelse for mig som sidste år - bare på en helt anden måde. Det at danse med et menneske, som er så anderledes, end hvad en normal 'Vild med dans'-deltager er, og se hvordan hun tager danse og danseverdenen ind og sætter aftryk på den.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i kendisland: Husker du disse par?