'Vild med dans'-Asta indrømmer: Jeg fik hjælp

Asta Björk har fået gode råd til sin håndtering af sangeren Jimilian.

Smilende, sød og god som dagen af lang. Det er nok sådan, at de fleste vil beskrive Asta Björk fra 'Vild med dans'. Men den attitude kan hun godt pakke sammen ifølge Jimilians kæreste, Helene Mertz.

- Jimilians kæreste, Helene, har hjulpet og sagt til mig, at man skal være lidt hård ved ham, for det er sådan, at han forstår det, fortæller popsangerens dansepartner.

LÆS OGSÅ: Amalie misundelig på Mascha: Det burde have været mig

Med 10 års erfaring som Jimilians kæreste ved Helene, hvad hun snakker om. Derfor var den professionelle danser heller ikke i tvivl om, at hun skulle følge rådet.

- Jeg tænkte, hun ved jo bedst, så det prøver jeg, og det virkede altså. Jeg skal bare skælle lidt ud, forklarer Asta.

LÆS OGSÅ: Jannie Faurschou danser i tilbud efter 'Vild med dans'

Der er derfor blevet indført kæft, trit og retning i dansesalen, og Astas nye stil overrasker Jimilian.

- Hun kan virkelig være vred, men det er godt at hun kan det, for ellers havde jeg aldrig lært det, fortæller han.

LÆS OGSÅ: WTF! Samantha og Daniel afslører: Vi har haft sex

Den hårde linje må også have hjulpet. For den 27-årige sanger og 23-årige danser fik nogle af aftenens største roser og endte blandt dommernes favoritter.

Herudover sad en stor fan blandt publikum. Helene Mertz var nemlig mødt op sammen med Jimilians familie for at give parret sin støtte.