Vild første date: Inviteret til afterparty hos Sidney Lee

Selvom det snart er 6 år siden, griner 'Nybyggerne'-parret stadig af deres første date.

Hvordan viser man København fra sin bedste side på første date? Nogle ville måske tage på La Banchina og få en kold flaske vin i solen, mens andre ville lægge vejen forbi Brus på Nørrebro. 45-årige Mikkel Kristensen fra 'Nybyggerne' valgte dog at gøre noget helt tredje, uformelt og anderledes. Han tog nordjyske Trine Ladekarl med til indre by, hvor daten stod på fastfood, karaoke og dansebar.

- Jeg havde arrangeret en sindssygt god første date, fortæller Mikkel til HER&NU, da ugebladet besøger parret i deres 75 kvm på Amager.

- Først var vi på Shawarma House ved Rådhuspladsen, hvilket jeg synes er et klasse sted. Så tog vi på Pub og Sport, hvor vi spillede pool og bordfodbold, fortæller Mikkel, som fik sig en kæmpe overraskelse på baren.

- Trine er sygt god til bordfodbold, og jeg fik æg tre gange i træk.

LÆS OGSÅ: RØRENDE BILLEDER: Dronningen ved dronning Elizabeths kiste

De utallige nederlag ødelagde dog ikke den gode stemning. Tværtimod. Efter sportsbodegaen fortsatte parret ufortrødent.

- Så tog vi på Sams Bar, og så endte vi på Billy Booze, hvor vi endte med at blive inviteret til efterfest hos den nu afdøde Sidney Lee, lyder det fra Mikkel.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-stjerne afslører vildt vægttab

Parret endte dog med at takke nej til invitationen, da det var tirsdag, og de begge to skulle tidligt op og på arbejde.

- Det endte med at være en 12-timers første date og en virkelig spøjs og god aften, slutter parret.

LÆS OGSÅ: Leif har ikke kontakt til sin datter: Jeg savner hende

Du kan høre mere om Trine og Mikkels forhold gennem deres podcast her.