'Vild med dans': Populær danser gør comeback

Mie Martha Moltkes mavefornemmelse har skiftet, og hun er klar til endnu en omgang af 'Vild med dans'.

I november meldte den populære professionelle danser Mie Martha Moltke ud, at hun efter 11 sæsoner i 'Vild med dans' ikke længere ville lære en kendis at svinge stængerne.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus afslører ‘Vild med dans’

Men nu har hun ændret mening, skriver hun på sin profil på Facebook.

- For kort tid siden måtte jeg trække vejret dybt og mærke efter - og opdage, at den beslutning, jeg slet ikke kunne forestille mig kunne ændres på, blev ændret i mig, skriver Mie Martha Moltke i sin opdatering.

- Jeg glæder mig til at lave 'Vild med dans' i år alligevel for 12. gang. Som Claus Elming sagde forleden, da jeg snakkede med ham: Martha, du gør comeback uden at have været væk, slår danseren fast.

LÆS OGSÅ: Sportsvært om deltagelse i ‘Vild med dans’: Jeg forsøger at komme i form

Mie Martha Moltke er dermed blandt de dansere, der har været længst med i TV2's superpopulære danseshow.

Selv om hun endnu ikke har taget sejren hjem, blev hun i 2007 forelsket i sin dansepartner, Lai Yde, som hun senere blev gift med, og de fik en søn sammen. Dog blev de to skilt i 2015.

Derudover har Mie Martha Moltke gennem tiderne kridtet danseskoene på skuespiller Peter Mygind, tv-værterne Hans Pilgaard og Mattias Hundebøll og sidste efterår musikeren Thomas Buttenschøn.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-veteran deler sit største øjeblik

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.