Foto: Privat
Foto: Privat

Vil Rachel stoppe i 'Årgang 0'?

Rachel fra 'Årgang 0' svarer på seernes spørgsmål, og et af dem er, om hun kunne forestille sig at stoppe i programmet.

I sidste uge gav vi seerne mulighed for at stille Rachel Ellebye fra 'Årgang 0' spørgsmål. De spørgsmål har hun nu besvaret, og vi har udvalgt et par spørgsmål, som man kan få svar på her.

Rachel erkender, at selvom det som udgangspunkt er en fed oplevelse at være med i 'Årgang 0', så er der også nogle udfordringer ved det. Når man for eksempel har det svært, som Rachel havde det, da hun blev mobbet, så er det ikke altid lige fedt, at der er kamera på. Men kunne Rachel finde på at stoppe i programmet, spørger en seer.

- Nej. Jeg vil være med så længe at de varer, lyder hendes svar. Indtil videre er programmet planlagt til at være indtil år 2020, så man kan se frem til mange år med Rachel endnu.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0': Et mærkeligt år i Rachels familie

LÆS OGSÅ: Rachel: Det sagde jeg til Emma, da hun skulle konfirmeres

Det er ikke så glamourøst som folk tror

En anden ting, som mange af seerne spørger ind til, er, hvordan det er at blive filmet og vokse op med et kamerahold i hælene. Og selvom Rachel synes, at det er sjovt at se sig selv i tv og at have et virtuelt fotoalbum, som de færreste kan prale af, så er selve optagelserne ikke altid sjove.

- Det er fint nok, men det er nogle gange lidt kedeligt. Det er ikke ligeså glamourøst, som nogen tror at det er, afslører Rachel, som da også har valgt, at hendes år på efterskole ikke skal filmes.

I forhold til reality-tv, så afslører Rachel, at hun har en forkærlighed for de udenlandske reality-programmer, der bliver sendt på TLC, og så 'Danske Hollywoodfruer'.

Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil høre alle Rachels svar, så kan de findes i denne uges Her og Nu, som er på gaden onsdag. Her afslører Rachel, om hun har en kæreste, hvordan hendes forhold er til de andre børn fra 'Årgang 0' og hvordan det er at undvære sin bror i et helt år.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Kan du huske, hvor søde ‘Årgang 0′-børnene var som små?

LÆS OGSÅ: Rachel er månedens gæsteblogger på Realityportalen.dk

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.