Verbale tæv til 'Fristet'-pigerne

Bølgerne gik højt under aftenens konfrontation, da deltagerne var samlet i vidneskranken for første gang.

Barnlig. Irriterende stemme. Der blev ikke lagt fingre imellem, da deltagerne for første gang skulle i vidneskranken. Sammenholdet var lagt på hylden - og de personlige holdninger kom til udtryk.

'Det er løgn'

På det fattige hold var det Ida og Carolina, der skulle forsvare sig selv, så godt som de har lært. Men det var absolut ikke nogen fed oplevelse.

- Det er aldrig rigtig sjovt at være den første til noget. Man tænker, 'det er løgn', fortæller Ida, da det blev en realitet, at hun skulle være den første i vidneskranken.

Den 20-årige pige var anklaget for at være barnlig, irriterende og for at snakke om ligegyldige ting. Og set i bakspejlet, er der fuld forståelse for de andres reaktion på den til tider frembrusende pige.

LÆS OGSÅ: Chok: Amalie får dødstrusler

- De fleste udbrud kommer, når man er i en uvant situation. Man er ny et fremmed sted, og der er kameraer overalt. Man er tvunget sammen med mennesker, man ikke kender. Det hele er så uvant, og så kommer der udbrud, siger en af aftenens hovedpersoner til Realityportalen.dk.

Gnidninger hos de fattige

Da Carolina byttede plads med Ida i vidneskranken, var det beskyldninger om, at Amager-tøsen snakkede de andre efter munden, der skulle forsvares. Selvom Carolina møder kritik - særligt fra Ida- så er det ikke noget, den unge pige lader sig påvirke af.

- Jeg ville aldrig ændre mig for andre. Jeg ville blive sindssyg i hovedet, hvis jeg skulle det, lyder den kontante udmelding.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Carolina: Blev presset af mor

Ida gjorde det under afhøringen klart, at Carolina, ifølge hende, ikke havde været nok på banen. Men det er der en helt særlig grund til.

- Jeg havde ingen planer om at spille sammen med Ida, så der var ingen grund til at inddrage hende. Det gør jeg klart for de andre, men det er klippet fra, så man ikke ser det på tv, fortæller hun.

'De gik bag om ryggen på mig'

Det er tydeligt, at Ida ikke syntes, det var fedt at være den første i vidneskranken. Men det, der påvirkede den kontante pige mest var, at ingen fra holdet var kommet til hende og sagt, at de havde et problem med hende.

- Hvis folk har en mening om mig, så må de sige det ansigt-til-ansigtHoldet gik bag om ryggen på mig, og det var ikke rart, siger hun og uddyber.

- Bo er en skide-sød person, men hans kommentar var ikke rar.

Tv3 manipulerer med seerne

Udadtil virker det, som om sammenholdet på det fattige hold er i top. Derfor går beskyldningerne i vidneskranken og ekstra hårdt ind på seerne. For alt er ikke så godt, som det ser ud til.

- Klipningen udelader problemerne. Så det ligner, at det først kommer frem i vidneskranken, forklarer Carolina.

Ida, der er vokset op i Ishøj, er heller ikke tilfreds med Tv3's måde at klippe situationerne sammen på. Hun blev selv anklaget for at tale om ligegyldige - og upassende - ting under maden. Men i virkeligheden er der to sider af samme sag.

LÆS OGSÅ: 'Fristet' bliver vildere og bedre

- Vores mad (fattigmandskosten) er virkelig ringe. De andre brokker sig ekstremt over det, mens jeg spørger, om vi ikke kan lade de andre spise, og så brokke os senere - men det er klippet fra, lyder det fra 20-årige Ida.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.