UUH! Stine klar til 'Bachelorette'

Stine fra 'Bachelor' er klar til endnu et eventyr, hvis muligheden byder sig.

Stine fik sig noget af et chok, da hun efter den 24 timer lange date med Casper blev afvist ved roseceremonien i det populære datingprogram 'Bachelor'. Selvom hun brændte nallerne en smule,  har hun dog hverken givet op på drømmen om at få en kæreste eller at finde kærligheden for åben skærm i et realityprogram.

Stine er nemlig ret sikker på, at hun ville takke ja til at blive Danmarks første 'Bachelorette', hvis muligheden bød sig. Hun tror endda, at hendes erfaring med programmets format ville være en fordel.

- Ja, det ville jeg nok. Nu ved jeg mere om, hvad det vil sige at deltage i et program. Jeg kender "spillereglerne" og ved, hvad præmissen er, siger Stine til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører livsændrende hemmelighed

Stine var en af de kvinder, der ved første øjekast slog benene væk under Casper, men noget ændrede sig efter 24-timers daten. Det er ikke til at sige, hvad der præcis gik gennem Caspers hoved, da han fravalgte Stine ved roseceremonien, men én ting er Stine sikker på. Hun ville føle sig bedre tilpas i relationen og give sig mere hen, hvis rollerne var byttet om, og hun var 'Bachelorette'.

- Jeg tror, jeg ville have nemmere ved at åbne mig op og nemmere ved at indgå i relationerne med power. Som bejler kan man være i tvivl om, hvad Bacheloren synes om en, men jeg ville nok turde mere som Bachelorette og have større behov for at afprøve det fysiske, fordi jeg ville vide, at de faktisk var der for mig og havde set mig inden, siger Stine og tilføjer med et glimt i øjet:

- Men det skal siges, at jeg ikke tænker, jeg ville komme i betragtning. Jeg tror, jeg er for dårligt tv.

LÆS OGSÅ: Casper afslører: Jeg talte med Stine efter hjemkomsten

Med den kommentar mener Stine, at hun havde svært ved at gøre eller sige ting, der ikke faldt hende naturligt - også selvom produktionen efterspurgte det.

- De opstillede scener var meget unaturlige for mig. Det blev for akavet, og det ses tydeligt gennem skærmen. Det blev dog bedre og mere naturligt. Så den erfaring ville selvfølgelig gøre en del, hvis man skulle deltage i mere, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Dansk sangerinde kan ikke få børn på naturlig vis

LÆS OGSÅ: Casper bryder tavsheden: Michaela taler ikke sandt