Ung mor viser ny kæreste frem

Maria og sønnen Vincent har fået en særlig mand ind i deres liv, som ‘De unge mødre’-seerne nu også får lov at hilse på.

Af Lykke Buhl - 30. april 2021 kl. 10:00

I august sidste år fandt ‘De unge mødre’-deltageren Maria Krogh, 19, sammen med sin gamle efterskolekammerat Philip Haahr, 20. Desværre varede lykken kort, for i december gik Philip fra Maria, fordi han fandt ud af, at han var sprunget lidt for hovedkulds ud i livet som bonusfar til Marias 3-årige søn Vincent.

Efterfølgende genoptog parret dog stille og roligt forholdet, og i dag er de atter kærester, og Philip fortsat en faderfigur for Vincent.

LÆS OGSÅ: Elvira er begyndt at se sin ekskæreste igen

Viser kæresten frem i ‘De unge mødre’

Og nu viser den unge mor tilmed den nye kæreste frem i ‘De unge mødre‘. I det seneste afsnit er kæresten Philip nemlig med hjemme hos Marias mor, da han hjælper Maria med at flytte fra Middelfart til Vejle, så den lille familie kan komme tættere på Vincents bedsteforældre.

– Philip og jeg har kendt hinanden i fem år, og vi mødtes på efterskolen, og vi har været kærester i snart et halvt år, præsenterer Maria kæresten for seerne.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor var klar til børn som 14-årig

Faktisk har Philip været med i ‘De unge mødre’ før. Han deltog nemlig også i Marias 18-års fødselsdag, som blev optaget til programmet.

Herunder kan du se klippet, hvor Maria viser Philip frem i ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna trækker sig

Brug for modstand

Overfor Realityportalen har Maria før lovprist Philips tag på sønnen Vincent, som Philip mere eller mindre har taget ind som sin egen søn. Og i det seneste afsnit fortsætter roserne til kæresten.

– Philip betyder rigtig meget for mig, han gør mig rigtig glad, og han er bare mega sød og sjov og siger mig imod, og det har jeg nok også brug for, at der ligesom er én, der giver mig noget modstand, fortæller Maria.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Min søn er autist

Til daglig bor Maria i Vejle med sønnen Vincent, hvor hun læser EUD Business med speciale i detailhandel, mens Philip er ved at uddanne sig til værktøjsmager.

Herunder kan du se et billede af Philip, Maria og Marias søn Vincent

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af MARIA (@_mariakrogh_)

LÆS OGSÅ: Ung mor åbner op om datterens dværgvækst

LÆS OGSÅ: YES! Melvin vender tilbage til skærmen

Læs mere om