Ung mor truet med politianmeldelse grundet amning

Den unge mor er blevet mødt med alt andet end forståelse.

Af Anna Løwe - 28. maj 2021 kl. 19:25

‘De unge mødre’-deltageren Luna har langtidsammet sine tre sønner. Det er der i og for sig ikke noget ulovligt i, men alligevel har det ligget til grund for, at Luna har været tæt på at blive politianmeldt.

– Når jeg ser tilbage, har jeg skullet lægge krop til meget og være der meget, siger Luna i dagens episode af ‘De unge mødre’.

– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke havde gået rigtig meget på kompromis med mig selv, og det har været en rigtig hård proces.

LÆS OGSÅ: Ung mor: Ny baby er en realitet

Truslerne

En ting er den tid og energi, Luna har opgivet for at sønnerne kunne amme i så lang tid, de gerne ville, en anden er omverdenens reaktion på valget.

– Jeg har fået rigtig mange grimme kommentarer. Jeg er blandt andet blevet kaldt pædofil, fortæller Luna og fortsætter:

– Jeg er også blevet truet med at blive meldt til kommunen, simpelthen fordi det er så langt fra normen at amme så længe.

LÆS OGSÅ: Ung mor frygter forskelsbehandling

Ville ikke gøre noget anderledes

På trods af både truende og uforstående kommentarer, ville Luna ikke gøre noget anderledes.

– Jeg ville gøre det hele igen, hvis jeg kunne, for det har givet både mig og mine børn så meget godt, slår hun fast og fortæller, at hun ammede sine to ældste sønner, til de var tre og fire år, mens den yngste stoppede, lige før han fyldte tre år.

– Dér ville jeg gerne have min krop tilbage, fortæller Luna.

LÆS OGSÅ: Nyt realitypar: Anne og Jeppe  giver en status

Se hele klippet nedenfor og hele afsnittet på discovery+.

 

Læs mere om