Ung mor tæt på at droppe drømmeuddannelse

Økonomien havde nær spændt ben for Katherinas store drøm.

Lykken var stor, da Katherina Søborg, som er kendt fra 'De unge mødre', i juni måned kunne skrive et 12 tal i sin studenterhue og få den sat på hovedet, og den blev ikke mindre, da hun en måned senere kom ind på drømmeuddannelsen som ernæringsassistent på Nordic Food College.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-babe afslører abort: Føler mig skyldig

Artiklen fortsætter efter videoen med Camilla FRamnes fra 'De unge mødre'.

Katherina nåede dog kun at juble kort, for pludselig så det ud til, at hendes drøm alligevel ville gå i vasken, og økonomien ville spænde ben for hendes uddannelsesstart.

- Når man afslutter HF og overgår til et nyt studie, så har man en måned uden indtægt. Jeg havde sparet sammen, og juli var safe. Men så kom inflationen. Regningerne blev ekstreme, og min opsparing forsvandt. I juli kom der 0 kr. Det blev august, og jeg fik 5400 udbetalt i SU. På grund af en en registrering efter en skæringsdato, så skulle jeg vente på, at det blev september eller oktober. August var lang og skod, hvad økonomi angår, fortæller Katherina og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Ung mor er blevet single

- Jeg elsker min skole og er stolt af at være nået hertil, men jeg havde ikke økonomi til at starte. Dels fordi jeg i forvejen var bagud med regninger på grund af inflationen, og dels fordi der er en udgift forbundet med min skole. Andre anbefalede kontanthjælp, men jeg er ræd for at komme tilbage i systemet. Min ærlige tanke var: Fuck det hele. Så må det sejle. Jeg VIL starte. Dem der har været i systemet ved, hvor nedbrudt man kan blive, og de ved også, hvor svært det er at komme ud på den anden side.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes' eks taler ud om skilsmisse

Katherina får normalt 8600 i SU plus et SU-lån, så hun manglede en del i august, og i juli måned fik hun kun boligsikring samt børnepengene fra Mikkels far. De tre yngste børn bor hos Katherinas eksmand Peter Søborg.

Det gør ondt inden i

På Katherinas uddannelse skal man selv købe sit tøj og sko til at stå i køkkenet, ligesom man helst skal have sit eget knivsæt, der skiller sig ud, så det er let at genkende.

- Det lyder måske ikke af meget, men for mig er det virkelig meget! Når jeg ser, hvor glade de andre bliver, når de bestiller deres tøj og sko, så gør det en anelse ondt indeni. Der kommer til at gå nogle måneder, før jeg har rettet op på min økonomi, men sådan er det bare. Selvom jeg ikke har styr på de ting, som andre tager som en selvfølge, så går det nok. I torsdags fik jeg normal SU, og det var en kæmpe lettelse!

LÆS OGSÅ: Bubbers børn blev væk fra brylluppet

Katherina kunne endelig begynde at afvikle på sin gæld fra juli og august, men det var ikke den eneste glædelige nyhed.

- Og så har jeg fået en praktikplads! Det er mit livs første rigtige praktikplads, som ikke har en skid med kommunen eller kontanthjælpssystemet at gøre! Jeg har været i et højt gear i en del timer, og jeg forsøger stadig at geare ned. Det er virkelig fedt, at der endelig sker noget godt, når det hele har føltes som et slag i ansigtet indtil videre, fortæller hun og fortsætter:

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

- Jeg skal i praktik på en efterskole, hvor jeg starter onsdag næste uge, og jeg er så spændt!!

Valgte uddannelse på TikTok

Katherina fik interessen for biologi og de kemiske processer, da hun læste HF. Hun havde ellers troet, hun ville komme til at hade biologi, men sådan blev det slet ikke.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjernes store beslutning: Det er slut

- Jeg lærte om de kemiske processer med hensyn til, hvordan hvilken mad optages i kroppen, og hvordan den kan glæde og hjælpe det enkelte menneske. Det var ret cool. Jeg tænkte, at det var et erhverv, som jeg faktisk godt kunne se mig selv i og googlede, hvilke muligheder der var her på Mors, fortæller hun og afslører, at hendes interesse for lige netop den uddannelse blev vakt på en sjov måde.

- Der var nogle ret catchy TikTok videoer fra Nordic Food College, som fik mig til at reflektere over valget af mit kommende studie. Efter nogle måneder følte jeg mig ret sikker. Den dag jeg træf beslutningen, følte jeg mig afklaret.

LÆS OGSÅ: De BEDSTE citater fra ‘De unge mødre’