Foto: Kanal 4
Foto: Kanal 4

Ung mor starter uddannelse

Maria Sebens vil lave om på sine dårlige karakterer fra produktionsskolens 9. klasse.

19-årige Maria Sebens, der er mor til Jean og er kendt fra 'De unge mødre', starter på mandag på et nyt kapitel i sit liv, når hun atter sætter sig på skolebænken.

- Det er en 9. klasse jeg vil tage om. Da jeg i sin tid tog min 9. klasses afgangseksamen, var det på produktionsskole, og der havde jeg sammenlagt fem timer om ugen i dansk, matematik og engelsk, siger Maria til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Er jeg en dårlig mor?

Vil være stolt af sig selv

Fem timer om ugen resulterede ikke i de bedste karakterer for den unge mor, erkender hun.

- Det resulterede faktisk med så dårlige karakterer, at jeg synes, det vil være ekstremt pinligt at fremvise så dårlige karakterer frem. Så derfor bestemte jeg mig for at tage den om. Selve skoleforløbet er fem måneder, og derefter vil tiden vise, om jeg også tager 10. klasse, fortæller hun og uddyber:

- Hvis jeg vælger kun at tage 9. klasse, så vil jeg gerne ind på maleruddannelsen. Jeg vil bruge min eksamen til at blive mere stolt af mig selv.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes stopper i 'De unge mødre'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.