Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)
Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)

Ung mor måtte i nat ringe 112

Sandras datter Merle, der lider af epilepsi, oplevede i nat et anfald, som forældrene ikke kunne dæmpe. De måtte derfor ringe 112.

Sandra Sommer kendt fra 'De unge mødre' måtte i nat ringe 112, da hendes datter Merle, der lider af epilepsi, pludselig fik det rigtig skidt.

- Jeg vågnede af, at hun var helt kold og blå. Hun havde det meget ubehageligt og rystede. Jeg får hende over i sengen og giver hende anfaldsbrydende medicin, og der var slet ingen respons på det, fortæller Sandra i en story på Instagram og uddyber til Realityportalen:

LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst'-deltager deler julelækkerier

- Jeg ved desværre ikke, hvad hendes anfald skyldes, da hun var frisk, da hun blev lagt i seng i går aftes. Men epilepsi er en ubarmhjertig sygdom, der ikke tager hensyn til tid og sted. Vi prøvede selv at afbryde hendes anfald med et stesolid præparatet, vi har hjemme, men det kunne desværre ikke stoppe det. Derefter ringede jeg 112, og vi blev hentet og kom på sygehuset, hvor hun kunne få mere anfaldsbrydende medicin og ilt.

LÆS OGSÅ: Ung mor er blevet single: Julen er revet i stykker

Når Merle får sine anfald, løber der mange tanker igennem Sandra.

- Mest af alt er jeg skide bange for, at hendes hjerte en dag ikke ville kunne klare de voldsomme kramper, fortæller Sandra ærligt til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Derfor ser Thomas Castberg ikke selv 'MasterChef'

Sandra og datteren Merle (Foto: privat)
Sandra og datteren Merle (Foto: privat)

Stadig ingen afklaring

Sandra har af flere omgange fået undersøgt Merle på den ene og den anden måde i håb om at finde ud af, hvad Merle fejler. For selvom hun er diagnosticeret med epilepsi, så er det ikke det eneste, hun kæmper med.

- Lægerne er desværre stadig på helt bar bund. De ved “kun” hun har epilepsi. Der er ingen usikkerhed omkring, hun fejler andet - de ved bare ikke hvad. De kan ingenting finde på scanninger og gentest. Hun er snart 17 måneder og kan for eksempel stadig ikke løfte hovedet optimalt. Jeg elsker hende, præcis som hun er, men uvisheden er den sværeste, fortæller Sandra, der for nogle måneder siden fik datteren på ketogen diæt for at mindske hendes anfald.

LÆS OGSÅ: Silas Holst deler helt særlig oplevelse: "Er du på røven?"

- Den nye ketogen diæt har ikke virket endnu, men vi håber på, at den snart gør. Vi krydser hvert fald alt for, at hun snart er i bedring, fortæller Sandra.

Ved ketogen diæt spiser man meget fedt, der kort fortalt får hjernen til at slappe af, og derved mindskes anfaldene.

LÆS OGSÅ: Ung mor deler rørende billeder af sin datter: Vi skal undgå smitte

Juleaften lige om hjørnet

Sandra og manden Martin har i år alle deres tre børn samlet. Sandra har Timo fra et tidligere forhold, og Martin har sønnen Marcus ligeledes fra et tidligere forhold, og i år er hele familien sammen til jul.

- Det er vores første juleaften med alle tre børn - og jeg glæder mig. Men fordi Merle ikke rummer særlig meget, har vi valgt at holde jul herhjemme, hvor hun er tryg, og hendes seng er til, når hun vil sove. Det bliver fantastisk og bare rigtig hyggeligt. Den eneste gæst, vi får, er min mor, som skal fejre julen med os, skriver Sandra i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Ulla blev overfaldet på opholdssted: Jeg vil have mén resten af livet

Sandra og sønnen Timo (Foto: Privat)
Sandra og sønnen Timo (Foto: Privat)

Merle er efter nattens lange anfald i bedring, og alle tal ser nu fine ud. Sandra regner derfor med, at de kommer hjem i dag og kan fortsætte julehyggen og nissedrillerierne for de to store drenge.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Ung mor er blevet kærester med gammel flamme