Martinna (Foto: Janus Nielsen)
Martinna (Foto: Janus Nielsen)

Ung mor indlagt med nyfødt søn: Det værste døgn nogensinde

Martinna følte sig slet ikke mødt af de sygeplejersker, der skulle hjælpe hende med amningen af hendes nyfødte søn. Tværtimod følte hun sig psykisk nedbrudt af indlæggelsen.

Tirsdag d. 26. maj i år fødte Cellina Martinna fra 'De unge mødre' sin tredje søn, den lille Luca. Martinna havde hele vejen op til fødslen været ærlig omkring, at det var en hård graviditet, der var fyldt med både fysiske og psykiske smerter. Selve fødslen gik bestemt heller ikke nemt, og Martinna var meget medtaget efterfølgende.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne er blevet indlagt

Men nu åbner Martinna op omkring, at mareridtsoplevelserne ikke sluttede der. For efterfølgende blev hun igen indkaldt på hospitalet til deres afdeling for nyfødte.

- I mandags blev vi indlagt på neonatal i et døgns tid, fordi Luca ikke havde taget nok på og fortsat var meget gul, så de ønskede at hjælpe mig med amningen. Det endte med at blive et af de værste døgn nogensinde, starter Martinna sit opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører faren til sit kommende barn

Overvejer at klage

Martinna var nemlig bestemt ikke tilfreds med den måde, som hospitalets sygeplejersker behandlede hende på, da hun var indlagt, så nu overvejer hun at indsende en klage.

Martinna mener nemlig, at sygeplejerskerne langt fra udførte deres arbejde professionelt, men tværtimod vejledte om amning ud fra deres egne holdninger, som ikke stemte overens med Martinnas ønsker.

- "Han bruger dig som sut", "Det ødelægger din amning, at han bare ligger og dirrer", "Lig ham nu i sengen, så du kan få lidt fred", "Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at du ikke ammede ham lige nu" var bare nogle af de mange råd, jeg fik. Men det værste var faktisk den konstante irettesættelse, den anspændte stemning og den magt, som de udøvede. De blev meget personlige og pludselig sad jeg og skulle forsvare vores samsovning og forklare, hvordan jeg altså ikke forsømte mine to andre børn ved at være hud mod hud med min baby 24/7, forklarer Martinna.

LÆS OGSÅ: Geggo er snart mor til to: Det vil jeg gøre anderledes anden gang

Som sendt fra himlen

Selvom sygeplejerskernes behandling tærede på Martinna, så holdt hun fast i sine egen mavefornemmelse og sine erfaringer med amning. Og heldigvis blev hun til sidst mødt af en læge, som forstod hende.

- Efter et døgns tid, hvor jeg var fuldstændig psykisk nedbrudt og grædefærdig, kom der heldigvis en ældre læge ind. Jeg tror seriøst, at han var sendt fra himlen. Han sendte os hjem med beskeden: "Ingen skal fortælle en tredjegangsmor, hvordan hun skal være mor. Han ser sund og rask ud. Det har du helt styr på". Og aldrig har jeg skyndet mig hurtigere ud fra et sygehus, fortæller Martinna.

- Nu er vi endelig hjemme, og der er kommet ro på. Luca har taget flot på de sidste par dage, og amningen kører upåklageligt. Og jeg er blevet endnu mere bekræftet i, at en mor altid ved bedst, og at ingen nogensinde skal fortælle mig, hvordan jeg skal være mor for mine børn, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-Jackie: Derfor er jeg ikke gift med Rasmus

Herunder kan du se Martinnas opslag, hvor hun fortæller om den ubehagelige oplevelse

 
Vis dette opslag på Instagram
 

I mandags blev vi indlagt på neonatal i et døgns tid, fordi Luca ikke havde taget nok på og fortsat var meget gul, så de ønskede at hjælpe mig med amningen. Det endte med at blive et af de værste døgn nogensinde. Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle dele min oplevelse og egentlig været i tvivl, fordi jeg er så sårbar lige pt. Men samtidig synes jeg også det er vigtigt at italesætte, da jeg kan forstå på mange af jer, at I har haft lignende oplevelser på neonatal afdelinger rundt omkring i landet. Jeg er meget vred og ked af den måde, som jeg blev behandlet på og jeg kan mærke, at jeg har svært ved at slippe det. Jeg overvejer meget at sende en klage, mest for de fremtidige, indlagte forældres skyld. Jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, for jeg vil gerne tro på, at de sygeplejersker jeg var i kontakt med, handlede ud fra deres bedste mening, selvom jeg har svært ved at tro det, når deres personlige holdning, pludselig blev en del af deres måde at vejlede på. Jeg synes, at man som sygeplejerske på neonatal, burde være bedre uddannet i amning. Jeg synes det er skrækkeligt, at man kan blive vejledt SÅ forkert. Jeg ved heldigvis bedre, for jeg har ammet to gange før og nørdet en del på ammenet de sidste 6 år. Men tænk på de førstegangsforældre, som stoler blindt på hvad de siger og som måske ikke tør at følge egen mavefornemmelse. "Han bruger dig som sut", "Det ødelægger din amning, at han bare ligger og dirrer", "Lig ham nu i sengen, så du kan få lidt fred", "Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at du ikke ammede ham lige nu", var bare nogle af de mange råd jeg fik. Men det værste var faktisk den konstante irettesættelse, den anspændte stemning og den magt, som de udøvede. De blev meget personlige og pludselig sad jeg og skulle forsvare vores samsovning og forklare, hvordan jeg altså ikke forsømte mine to andre børn, ved at være hud mod hud med min baby 24/7. Det er skræmmende at tænke på, hvor meget de i princippet kan ødelægge og hvor stor tvivl de kan sætte hos en mor. Det gør mig så vred. Efter et døgns tid, hvor jeg var fuldstændig psykisk nedbrudt og grædefærdig, kom der heldigvis en ældre læge ind... Læs resten i kommentarfeltet ??

Et opslag delt af Cellina Martinna (@cellinamartinna) den

LÆS OGSÅ: Jonass tjener gode penge på de sociale medier: Sådan gør jeg

LÆS OGSÅ: UH! Mascha Vangs eks er blevet far