(Foto: Kanal 4)
(Foto: Kanal 4)

Ung mor i chok: Min søn er indlagt

Nadja Kaagh fik en ubehagelig nyhed fra hospitalet i sidste uge, da hendes søn akut måtte indlægges.

'De unge mødre'-deltageren Nadja Kaagh og manden René Kaagh og var i sidste uge i fuld gang med fødselsdags-fejring for deres ældste søn, Sebastian på 13 år, da lillebror Sakarias på syv år pludselig bliver syg.

- Vi måtte akut til lægen, og det resulterede i en tur i ambulance, en indlæggelse og diagnosen sukkersyge. Sakarias og jeg blev indlagt, mens René og Sebastian forsøgte at holde lidt fødselsdag derhjemme. Ud på eftermiddagen kom de ud på sygehuset og brugte resten af dagen og aftenen sammen med os, skriver Nadja på sin Facebook-profil dagen efter den ubehagelige nyhed. Hun fortsætter:

- Sakarias har haft et rigtig hårdt døgn og har nu fået kateter i maveskindet, er blevet tanket op og renset ud og er selvfølgelig begyndt at få insulin-indsprøjtninger cirka hver anden time i døgnet. Der venter os en hel masse omvæltninger og oplæring, og vi er selvfølgelig både bange, nervøse, bekymrede og taknemmelige for, at det ikke nåede at gå værre.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nadja: Jeg slipper aldrig helt af med kræften

En stolt mor

Nadja kæmper selv med leukæmi, og hun ved, hvor hårdt det kan føles at være indlagt på hospitalet. Hun er derfor meget imponeret over, hvordan 7-årige Sakarias klarer situationen.

- Allerede nu i dag, hvor hans kateter desværre måtte skiftes igen, er han nået fra panik, hvor han måtte holdes, til bare at sige: 'Jeg bliver sådan lidt bange', når de finder tingene frem. Og så lukker han ellers øjnene og spørger, om de er færdige, forklarer Nadja på Facebook og tilføjer:

- Jeg er ved at skide i bukserne over, at det en gang om ikke alt for længe bliver os selv, der skal lægge kateter på ham. Men denne her hamrende seje dreng, han har da lige gennemgået alle trin og er sgu nok snart så modig, at han kunne finde på at lægge skidtet selv. Jeg er stolt!

Sakarias skal være indlagt mellem 7 og 14 dage inden han bliver udskrevet.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nadja: Jeg er taknemmelig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.