Ung mor holdt barnedåb: Sådan gik dagen

Christina fra 'De unge mødre' holdt barnedåb for sin datter, og her kan du se billederne fra festdagen.

Christina Skudstrup Startoft fra 'De unge mødre' holdt barnedåb forrige weekend. Denne gang var det hendes nye datter, der skulle have sit navn. Navnet Steffanie var allerede besluttet, og dagen forløb rigtig fint, selv om Christina manglede især én bestemt person den dag.

- Det var lidt hårdt at være tilbage i en kirke, da det er første gang siden min mors bisættelse. Der faldt et par tårer faldt fra mit øje, for jeg manglede  hende den dag af flere grund, fortæller den unge mor til Realityportalen.dk.

- Men dåben var fin. Da Steffanie var blevet døbt, tørrede storebror Tobias hendes hår for vand, og storesøster Isabella modtog børnenes bibel med Steffanies dåbspapirer.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se billederne af ‘De unge mødre’-Christinas nye datter

Vin var ingen succes

Den lille pige klarede turen i kirken flot, fortæller Christina, der dog fik konstateret, at datteren er lidt for ung til vin.

- Steffanie sov igennem sin dåb i kirken, men til nadveren dryppede præsten en dråbe vin på hendes tunge. Det faldt bestemt ikke i god jord hos hende, og hun kom virkelig med det sureste udtryk, griner hun-

- Festen efter kirken foregik stille og roligt hjemme hos os, hvor vi fik lidt øl, vand, smørrebrød, kaffe og kage, for dem der havde lyst. Min svigermor havde lavet dåbskagen og nogle små hindbærsnitter, som faldt i god jord hos alle. Alt i alt er vi godt tilfredse med dagen.

Se alle billederne fra dagen i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Ung mor taler ud efter indlæggelse og depression

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Louise skal giftes: Han friede til traktortræk

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.